I dag er det helt almindeligt at rejse i jetfly. Vi kan tage rundt i Europa med dem, næsten som om de var bybusser. Og vil man langt, kan man sætte sig i et jetfly og lande i Australien 16 timer senere.
Folk tænker måske en smule over, hvad der bliver det næste efter jetflyet. Greta Thunberg og de andre klima-aktivister hævder jo, at jetmotorer forurener helt vildt. I virkeligheden står de dog kun få fire procent af CO2 udstødningerne på dette klode.
Meget færre har i tankerne, hvor mange år det mon er siden, at jetmotorer blev opfundet, og det første jetfly gik på vingerne. I morgen – tirsdag den 27. august – er det præcist 80 år siden, at det skete.
Fem dage, før anden verdenskrig brød ud i 1939. På en flyveplads nær Rostock i den østlige del af Tyskland.. Klokken 04:00 om morgenen lettede verdens første jetfly. Det var en lille tysk Heinkel HE-178, der med otte minutter i luften skabte luftfarts-historie. Både militært og civilt.
Heinkel byggede kun to eksemplarer af HE-178, der faktisk lignede en moderne jetjager mere end de senere maskiner, som Nazi-tyskland udviklede senere i krigen. Først og fremmest den berømte Messerschmidt ME262 med motorerne hængende under vingerne. Præcist, som vi ser det på passagerfly i dag.
Hitler og hans topstab troede ikke på jetmotorens muligheder i de tidlige dage af krigen. Måske godt for verden. Allerede i dagene før krigen kunne Heinkel HE-178 opnå en tophastighed på 700 kilometer i timen. Tre gange så hurtigt som bombemaskiner dengang og meget hurtigere end datidens jagerfly med propeller.
Tænke sig, hvis Tyskland havde sendt et stort antal jetfly op langt tidligere end i 1944. Hvordan ville krigen være endt, hvis Luftwaffe også havde tænkt sig om og satset på store, langtrækkende bombefly med fire motorer i stedet for sine mindre med to?
I dag for 80 år siden var Heinkel HE-178 en sensation, der dog ikke blev kendt udenfor militære kredse. Men uden dens vellykkede første flyvning i 1939 ville store passagerfly som Airbus A380 eller Boeing 747 Jumbo næppe eksistere. Det danske luftvåben kunne ikke købe moderne F35 jagerfly for en fomue. Eller rumfærger som amerikanernes Space Shuttle flyve astronauter ud i rummet.
Med sin længde af 7,5 meter og et vingespænd på 7,2 meter var HE-178 et lille fly. Piloten kunne løfte maskinen op til 7.000 meters højde og bevæge sig 200 kilometer på vingerne. Så var tanken tom.
Under de første test-flyvninger opnåede verdens første jetfly hastigheder på 560 kilometer i timen. Teoretisk vil HE-178 kunne have nået 700. Kun to maskiner blev produceret.
Desværre havde Heinkel også sine mørke sider. Som mange andre tyske fabrikker under anden verdenskrig brugte Heinkel krigsfanger og indsatte fra koncentrations-lejre til at holde produktionen i gang. Hos Heinkel var det 10.000 af i alt 50.000 ansatte.
Heinkels mest berømte fly blev i øvrigt hverken en jet eller et jagerfly. Det var bombemaskinen HE-111, der var med til at dræbe tusinder af mennesker.
Dét kan lægge en skygge over fødselsdagen i morgen….
Skriv et svar