Har man penge, kan man få. Denne gamle sandhed er ikke blevet mindre rigtig gennem årene og er fuldt gyldig her i 2018.
Det ses naturligvis også i rejsebranchen, hvor man tilbydes lækker luksus på flyenes første klasse, fantastiske måltider i Michelin restauranter eller service fra top til tå på hoteller med fem stjerner eller derover.
Meget rigtige mennesker kan også tillade sig at stille ekstra-ordinære – og ofte meget særprægede krav. De betaler jo dyrt for det.
Stay One Degree er et socialt medie, der blev skabt for et år siden med det primære formål at servicere den mest velhavende éne procent af befolkningen.
Stay One Degree har i dag 10.000 medlemmer og adgang til luksus-boliger i 54 lande verden over. Alle boliger lejes kun ud til venner i det private sociale medie eller til venners venner.
For at fejre sin første fødselsdag har Stay One Degree offentliggjort en Top-10 over de mest ekstra-vagante ønsker, som millionærer og milliardærer stiller til de steder, hvor de vil holde ferie.
Det er bestemt ikke kun ønsker om, hvordan bøffen skal steges, at der er havudsigt fra hotelværelset eller en golfbane i nærheden. De superrige har højere forestillinger om deres ferieboliger. Se selv:
- Haj bassiner med levende fisk installeret på ferie-ejendommen
- Egen helikopter landeplads
- En dygtig kunstmaler ved hånden, som kan lave portrætter af familien
- Stor vinkælder med 30 år gamle Bordeaux vine og whisky på 50 år
- Kuglesikre ruder og døre hele vejen rundt
- Panik- og beskyttelses-rum placeret tæt ved soveværelset
- Privat strand og ankerplads til egen yacht
- Træhuse i haven til børnene. Legehusene skal have eget toilet, vand, elektricitet, hjemme-biograf og spillerum
- Privat zoo med vilde dyr – gerne en tiger
- Store walk-in garderober og egne frisører, påklædere og make-up artists
Eksperterne fra Stay One Degree fortæller, at efterspørgslen efter private heliports på ferie-ejendommene er mere end femdoblet på et år.
Verdens superrige er trætte af overfyldte lufthavne, hvor de skal stå sammen med ”almindelige” mennesker i samme Security sluser og samme Duty Free butikker. Også selvom de har ”Fast Lane” adgang via deres First og Business Class billetter til flyafgangene.
Verdens ”ene procent” vil hellere kunne flyve direkte fra deres ejendom og ind på lufthavnens VIP område. Udenom terminaler med hundreder af andre rejsende….
Skriv et svar