Fra i morgen fredag den 2. december kunne en strejke blandt Air Greenlands kabine-personale have skabt alvorlige forstyrrelser i juletrafikken både i, til og fra den store ø.
I går blev parterne enige efter seje forhandlinger i den grønlandske Forligsinstitution, fortæller det lokale medie Sermitsiaq.ag.
Air Greenland og Flyvebranchens Personale Union (FPU) vil ikke afsløre detaljer om indholdet af den nye overenskomst. Blot, at dækker fire år.
Vigtigst for både grønlændere og syddanskere, der vil besøge øen, er imidlertid, at juletrafikken kan gennemføres som planlagt.
En af nyhederne hos Air Greenland bliver i øvrigt, at kabine-personalet fra næste år skal gå i nye køns-neutrale uniformer.
Dermed følger Air Greenland trenden fra mange andre flyselskaber, der har løsnet tidligere tiders stramme dress-code, hvor stewardesser skulle gå med nederdel og stewarder i jakkesæt….
(Indledningsfoto til artiklen: Air Greenland / Facebook)
..
Skriv et svar