(Opdateret) Medmindre Corona kommer på tværs med en tredje virus-bølge, ser det nu seriøst ud til, at krydstogt sæsonen åbner i juni.
I Middelhavet og i Asien er den allerede så småt i gang, men alle venter i øjeblikket på verdens største krydstogt-marked – USA.
Alle de store amerikanske rederier er enedes om at blive i havn indtil udgangen af juni, men så heller ikke længere.
Royal Caribbean (RCI), der er verdens næststørste krydstogt-rederi målt på antal passagerer, tager så forskud på glæderne ved sejle ud allerede den 12. juni.
Den dag vil RCI forlade Nassaus havn på Bahamas med sit ”Adventure of the Seas”. Det ser ud til at blive krydstogt-giganternes comeback i USA.
Adventure indleder med syv-dages togter, hvor skibet kun har et begrænset antal gæster ombord. Alle besætnings-medlemmer er vaccinerede, og passagerer skal vise en frisk PCR test med negativt resultat.
Den måde at håndtere Corona angsten på ser ud til at blive standard for krydstogter her til sommer.
Her er Trends & Travels regelmæssige oversigt over krydstogt-rederiernes fartplaner. De kan ændre sig fra dag til dag, så derfor kontakt dit rejsebureau eller rederiet direkte for at få de seneste nye opdateringer:
Aida har i lørdags indledt sæsonen med et enkelt skib, der krydser i syv dage ved De Kanariske Øer. Alle andre togter er udsat til forskellige datoer i maj.
Azamara Cruises bliver i havn indtil den 31. maj.
Carnival Cruise Line har skubbet sin start til den 1. juni fra amerikanske havne. Alle Carnivals europæiske krydstogter frem til udgangen af oktober er aflyst.
Celebrity Cruises holder pause til udgangen af maj. Krydstogter i Europa udgår helt i år…
Celestyal Cruises står til søs første gang den 29. maj med en syv-dages tur, der har Piræus ved Athen som udgangspunkt. Celestyal vil også tilbyde kortere krydstogter i det græske hav på tre eller fire dage.
Costa har igen besluttet at skubbe sin sæson-debut til den 1. maj. Dea stikker rederiets flagskib Costa Smeralda til søs på togter langs Italien på en uges længde. Søsterskibet Costa Luminosa åbner den 16. maj med krydstogter fra Italien til Grækenland og Kroatien.
Cunard går først i gang den 28. august. Flagskibet ”Queen Mary 2” står ikke til sød før den 13. november.
Disney Cruise Line bliver i havn til udgangen af maj.
Hapag-Lloyd Cruises er i gang med korte krydstogter ved De Kanariske Øer, Dem gennemføres der fire af i marts. Ekspeditions-skibet ”Hanseatic Nature” tager den 26. maj afsted fra Hamborg til det sydlige Norge og derfra videre Irland.
Holland America Line holder lukket til og med den 30. juni.
Hurtigruten sejler med begrænset kapacitet på sin berømte postrute fra Bergen til Kirkenes. De fleste ekspeditions-togter er aflyst indtil maj. Rejser med ”Roald Amundsen” til Canada og Alaska gennemføres tidligst i september.
MSC Cruises har korte syv-dages krydstogter i gang lang de italienske kyster. Alle andre ruter i det vestlige Middelhav er aflyst i marts, april og maj. Krydstogter i Nordeuropa er streget frem til den 31. maj. MSC åbner den 20. maj for sejladser langs Storbritanniens kyster, men kun briter må deltage.
Norwegian Cruise Line har igen udsat sin start-dato. Den er nu den 1. juli.
Oceania Cruises bliver i havn indtil den 30. juni.
P&O Cruises indleder først sin sæson til sensommeren. De tidligste krydstogter finder sted i slutningen af august.
Ponant vil sele til Nordpolen i juni. I sommer kommer også sejladser ved de franske kyster og til Korsika.
Princess Cruises bliver i havn frem til den 30. juni. Det gælder alle kryds i Karibien, langs USA vestkyst, Mexico og i Middelhavet. Fra den 31. juli åbner Princess også i England, men kun for briter der er vaccineret.
Regent Seven Seas stævner først ud fra den 1. juli.
Royal Caribbean International bliver det første af de store rederier, der genoptager krydstogter i USA. Det sker den 12. juni med syv-dages sejladser med udgangspunkt i Nassau.
Silversea Cruises har aflyst alle togter indtil den 31. maj.
Seabourn sælger kun korte syv-dages krydstogter i USA. Europa-rejser er aflyst indtil den 3. juli.
Sea Cloud Cruises indleder den 7. maj med togter fra Piræus i Grælenland. Fra juni og juli kommer også Frankrig og Italien med.
Star Clippers flotte sejlskibe tager ikke på krydstogter før i november 2022. Da bliver det med 166 gæster ombord en tur til Costa Rica i Mellem-amerika.
TUI Cruises har i øjeblikket togter ved De Kanariske Øer i gang. Krydstogter i Karibien er aflyst i marts.
Virgin Voyages står til søs fra juli….
(Indledningsfoto til artiklen: Pexels / Pixabay)
Skriv et svar