Selvom SAS er under pres i Sverige, hvor tusinder af klima-aktivister skifte vinger ud med skinner, kan det skandinaviske flyselskab se tilbage på en rigtig god juli måned.
Faktisk havde SAS den bedste juli nogensinde. 2.834.000 millioner mennesker satte sig i flysæderne i den forløbne måned. De 2.593.000 var rute-passagerer. Resten fløj charter med SAS.
Størst fremgang havde SAS på sine indenrigs, inter-skandinaviske og europæiske ruter. Til gengæld var der ikke så mange, der ville flyve til Nordamerika eller Asien i årets varmeste måned.
Det kniber stadig og punktligheden hos SAS. Ikke engang tre af fire fly (72,4 pct) ankom til den planlagte destination med mindre end 15 minutters forsinkelse. Det er 4,4 pct. bedre end i juli 2018, men på dét punkt gør mange andre flyselskaber det bedre.
I juli modtog SAS et helt nyt Airbus A330E fly til de lange distancer. Det skal være med til aflæse selskabets ældre A340 maskiner, som med deres fire motorer bruger meget mere brændstof end den moderne A330 med to.
Udskiftningen af fly til nye Airbus maskiner skal hjælpe SAS med at sænke sit CO₂ aftryk. Det faldt med beskedne 0,3 pct. sammenlignet med juli i fjor….
Skriv et svar