Mens en tredjedel af tyskerne endnu ikke har afgjort, om de vil tage til udlandet på ferie i år, er danskerne nord for grænsen anderledes beslutsomme.
58 procent af jyderne står nemlig klar med kufferterne pakket, når Corona situationen og rejsevejledningerne tillader det.
Langt de fleste vil på charterferie syd på – 51 procent – mens 43 procent foretrækker at storby-rejser. Kun fem procent vil på krydstogt.
Det viser en ny undersøgelse, som Silverbullet Research har lavet for Billund Lufthavn.
Ledelsen i Danmarks næststørste lufthavn ville gerne tage temperaturen på vest-danskernes økonomi og rejselyst nu, hvor Corona pandemien ser ud til at løje af, og passagerflyene igen kan gå på vingerne for alvor.
Undersøgelsen afslører, at der ikke er så mange jyder, som udelukkende går efter en ferie i udlandet. Det vil kun otte procent.
Til gengæld vil 42 procent blive i Danmark og 50 procent både i ind- og udland. Nu er det jo så længe siden, at rejser kunne lade sig gøre. Så skal de nydes både herhjemme og derude.
At de ligefrem lider af udve efter at rejse vil kun 32 procent af vestdanskerne erkende. 14 procent synes, at de virkelig længes, mens 18 procent siger, at de trænger mere end normalt.
Økonomien ser i hvert fald ud til at være på plads til at rejse med fly, når vejledningerne fra regeringen ikke længere fraråder dem.
Ifølge Silverbullets analyse for Billund Lufthavn har 57 procent penge til at rejse lige så meget som i 2019. 19 procent regner med at rejse mere, mens 13 procent vil tage mindre afsted….
(Indledningsfoto til artiklen: Jill Wellington / Pixabay)
Skriv et svar