I går kunne jeg fortælle om, hvor Lufthansa fra marts næste år vil skabe røre i det skandinaviske lufthavn ved at udstationere fem faste Airbus A320 fly fra sit lavpris-selskab Eurowings i Stockholms Arlanda lufthavn.
Det betyder bl.a, at SAS og Norwegian får hård priskonkurrence på deres vigtige rute mellem den svenske hovedstad og København.
I dag viser det sig så, at de selvsamme to flyselskaber allerede om en måned får hård konkurrence på den anden nordiske hovedrute – nemlig den fra Oslo til København og vice versa.
Det nye norske lavpris-selskab Flyr åbner nemlig med sine Boeing 737 fly fra den 15. oktober. Ruten vil i første omgang blive serviceret to gange om ugen – på mandage og fredage. Bllletpriserne begynder ved 312 norske kroner – det er ca. 230 danske.
Flyr gik på vingerne i slutningen af juli og har indtil videre fem indenrigsruter i gang i Norge. Fra oktober følger så direkte ruter fra Oslo til Paris, Barcelona – og København.
(Indledningsfoto til artiklen: Flyr)
Skriv et svar