Turbulenser i luften er egentlig ikke noget nyt. De har eksisteret lige så længe, som mennesker har taget vinger på – og sikkert meget længere. Da mærkede vi dem bare ikke.
Alligevel er det lidt underligt, at der i den seneste uge pludselig dukker hele tre alvorlige eksempler op af turbulenser i passagerfly, hvor mennesker kommer alvorligt til skade. En enkelt sågar dødeligt.
Den episode, de fleste kender til, drejer sig om en Singapore Airlines Boeing 777, der røg ind i uvejr over Myanmar på sin rute fra London til Singapore.
I går søndag dukkede så allerede den næste turbulens-episode op, hvor 12 passagerer og besætnings-medlemmer fik skader på et Qatar Airways fly fra Doha på den arabiske halvø til Dublin. Otte af dem ligger på hospital.
I dag kommer så den tredje. Denne gang drejer det sig om en mindre Airbus A321 fra Turkish Airways, der fløj ind i voldsom turbulens midt mellem Istanbul og Izmir i Tyrkiet.
Her skal en kvindelig kabine-ansat have brækket nakken, da hun blev slynget op mod flyets loft og faldt ned igen.
Netop flyvende personale er ofte det mest sårbare, fordi det må udføre opgaver, mens passagererne (forhåbentligt) for længst er låst fast i sikkerheds-seler. Den pågældende ansatte var kun to måneder i sit job.
Dagen før gik det galt med en stor Boeing 787 Dreamliner, der fløj ind i heftige turbulenser i tyrkisk lufthavn på vej fra Qatars hovedstad Doha til Dublin.
12 mennesker ombord på Qatar Airways CR017 blev kvæstet ved turbulenserne – halvdelen netop kabine-personale på flyet.
Luftkaptajnen valgte at flyve hele vejen videre til Dublin, mens de tilskadekomne blev lappet nødtørftigt sammen. Da det store fly landede i den irske hovedstad, stod ambulancer og læger parat.
I de to andre nævnte tilfælde af alvorlige turbulenser, foretog flyene nødlandinger i de nærmeste lufthavne. For Singapore Airlines’ vedkommende i Bangkok.
Med tre så alvorlige episoder på kort tid popper spørgsmålet naturligvis op, om hvorvidt moderne fly er mere følsomme over for turbulenser end gamle – eller om problemerne skyldes andre ting.
I flere udenlandske medier fremhæver eksperter, at stigende luft-temperaturer som følge af klima-forandringer kan være én årsag.
Turbulenser er en dagligdags ting for både civile og militære fly. Langt de fleste er dog ufarlige og kan f.eks. være skyld i lidt ubehag med lufthuller og den slags.
I luftfart opererer piloter med seks kategorier af turbulenser – Light Chop, Light Turbulence, Moderate Chop, Moderate Turbulence, Severe og Extreme.
De to sidstnævnte sker kun sjældent, men netop Singapore Airlines flyet hørte til det næst-højeste niveau ”Severe.” I 2024 vil fly møde turbulensere med “moderate” til “severe” eller højere 68.000 gange, spår en ny kinesisk rapport.
Nogle forskere mener i øvrigt, at mennesker kunne lære turbulenser bedre at forstå og forudsige ved at studere visse fuglearters opførsel.
Flyenes og lufthavnenes følsomme vejr-radar-systemer kan forudsige op til 75 procent af turbulenserne 18 timer forud.
De sidste 25 procent er imidlertid de mest ubehagelige. Det er de såkaldte ”Clear Air Turbulences”, der bogstavelig talt optræder på klar himmel og derfor kun svært kan forudses.
Nyhedsmediet BBC citerer engelske atmosfære-forskere fra Swansea University for, at klima-forandringerne øger antallet af netop disse turbulenser.
Klima-forandringerne øger nemlig temperatur-forskellene mellem de varme og de kolde luftmasser, der mødes i den øvre atmosfære.
Det er også her, hvor den berømte jetstream skabes. Den bliver dog mere og mere ustabil som følge af de store udsving.
Nogle fugle-arter udnytter direkte termik, vind og turbulenser i luften. Det er f.eks. fregatfugle, som kan holde sig i luften i ugevis og flyve i ekstrem højde. Op til fire kilometer oppe.
Netop fregatfugle forsøger at udnytte opvind, som opstår i cumulus-skyer over bjerge. Netop det modsatte af piloter, der forsøger at undgå dem på grund af stærke turbulenser.
Forskere diskuterer nu planer om at udstyre fregatfugle og andre lignende fugle med sensorer og radio-sendere, som kan sladre om særligt alvorlige turbulenser….
(Indledningsfoto til artiklen: Pezibear / Pixabay)
Skriv et svar