
Flere og flere turist-destinationer føler sig oversvømmede af fremmede.
Med deres mange penge fortrænger de den oprindelige befolkning fra byerne, så de ikke længere har råd til at bo, hvor deres slægter har levet i generationer.
Senest er det nu De Kanariske Øer, der slår alarm. Midt i øernes højsæson, hvor hundrede-tusinder af forfrosne nord-europæere er fløjet sydpå for at få lidt sol og varme.
Ligesom Mallorca har De Kanariske Øer oplevet demonstrationer mod over-turisme. Denne gang kommer protesten til gengæld fra øverste politiske hold.
Det er Kanarernes egen folkevalgte præsident Fernando Clavijo, som siger til den spanske nyhedstjeneste EFE, at det ikke går længere med stadig flere turister hvert år.
Han henviser til, at Tenerife og de andre øer i gruppen tog imod 18 millioner turister i 2024. Det er en million flere end året før.
Det svarer til 1,5 millioner udenlandske turister om måneden i et samfund, der kun har 2,2 millioner faste indbyggere.
Præsidenten mener, at det voksende antal turister har ført til galopperende boligpriser, der har presset den lokale befolkning ud af deres hjem.
Den udvikling skal stoppes, mener han. Ellers risikerer De Kanariske Øers befolkning ”kolliderer” med turisterne.
Samtidig ønsker Fernando Clavijo, at den nuværende masse-turisme skal erstattes af bedre betalende gæster i de kommende år.
De samme argumenter, der nu nager kanarerne, kendes også fra flere andre turist-magneter:
Dem har bl.a. politikere og beboer-repræsentanter i f.eks. Barcelona, Mallorca, Amsterdam, Santorini, Dubrovnik og Venedig benyttet til at få lagt et loft over turismen….
(Indledningsfoto til artiklen: Andreas M / Unsplash)
Skriv et svar