Det globale udbrud af COVID-19 har lammet luftfarts-branchen over hele verden, og den påvirkede naturligt nok også Norwegians trafiktal for marts.
Da mange lande indførte rejse-restriktioner, og folk stoppede med at flyve, oplevede Norwegian et kraftigt fald i efterspørgslen.
I marts nåede det norske lavpris-selskab derfor kun at transportere 1.153.283 passagerer. Det er en nedgang på hele 61 procent i forhold til samme måned for et år siden.Dengang fløj næsten tre millioner med Norwegian – 2-961.840 for at være præcis.
Som følge af Corona krisen skar Norwegian sine ruter til flere gange i løbet af marts. Den 10. martd med ca. 15 procent og den 16. marts med 85 procent. Langt de fleste afgange blev aflyst fra og med den 25. marts.
Publikums mistede interesse i at flyve kan også ses tydeligt i Norwegians belægningstal – den procent af de tilbudte sæder på en afgang, der blev solgt.
Normalt ligger Norwegians belægnings-procent på over 85 procent. I marts faldt den til 72. Med andre ord kunne flyselskabet kun sælge syv af ti pladser ombord på sine maskiner.
Norwegian har fortsat med at betjene nogle enkelte ruter for at opretholde kritisk infrastruktur. Desuden har selskabet gennemført en række ekstra-flyvninger på vegne af myndighederne for at hente rejsende hjem.
Fyrer 1.180 i Sverige
I midten af marts modtog Norwegian en lånegaranti på tre milliarder norske kroner fra regeringen i Oslo. Uden den ville det i forvejen økonomiske flyselskab næppe have overleve.
Den norske garanti forhinderer dog ikke Norwegian i at opsige næsten 1.200medarbejdere i Sverige. De 800 er Norwegians egne ansatte – de 380 kabine-personale, der arbejder hos underleverandøren OSM Aviation.
Ifølge den norske avis Dagens Näringsliv er de mage opsigtelser midlertidige. De ramte har ret til at vende tilbage i deres gamle job, hvis Norwegian kommer i gang igen inden for 12 måneder.
Norwegian har i alt 11.000 ansatte. I øjeblikket er langt de fleste af dem sendt hjem….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar