I de senere år har sociale medier overtaget store dele af vores liv. Også med hensyn til, hvordan vi måler tings popularitet.
Det er noget, som turist attraktioner verden over godt kan mærke:
Hvis de ikke scorer høje ratings hos de store internationale rejseportaler som TripAdvisor og Travel + Leisure eller bliver vist med tusinder af fotos og ”hashtags” på Instagram, er de totalt ”yt” i mange menneskers øjne.
Den britiske ejendoms-udlejer Central London Apartments har ikke prøvet at finde de mest kendte turist attraktioner i Englands hovedstad. Dem kender de fleste i forvejen.
I stedet har talmenneskene hos bolig-udlejeren prøvet at sammenholde, om populariteten på Instagram følger hånd i hånd med antallet af anmeldelser hos TripAdvisor. Det gør de ikke altid.
Derfor er det lidt op til folk selv, hvilke turist attraktioner de sætter øverst på listen, når de besøger London.
Ingen tvivl om, at London er en af verdens mest fotograferede og ”instagrammede” byer i verden. Overalt har folk deres mobiltelefon fremme for at tage billeder af bygninger og ofte også af dem selv foran attraktionerne.
De danskere, der har været flere gange i London, har besøgt i hvert fald de otte højest placerede på denne Top-10 liste.
Big Ben er f.eks. en suveræn nummer ét med næsten tre millioner hashtags på Instagram. London Eye hjulet er nummer to, og Buckingham Palace og Covent Garden er alle med i Top-10.
Til gengæld synes mobiltelefon folket ikke, at f.eks. Churchill War Rooms er særlig interessant at besøge. De historiske gemakker har de fleste TripAdvisor anmeldelser af alle, men ligger helt nede på position 41 i Instagram popularitet.
Nu blev England jo ikke verdensmester i fodbold, men Londons store fodboldklubber kan glæde sig over, at deres stadions er eftertragtede motiver til snapshots på Instagram.
Chelseas Stamford Bridge stadion placerer sig således som den 18. mest fotograferede turist attraktion – med 309.084 Instagram billeder. Foran f.eks. de nok historisk set mere berømte Regent’s Park, Westminster Abbey eller St. Paul’s Cathedral.
Tilsvarende kommer ”The Gunners” hjemmebane – Arsenals Emirates Stadium – ind på en 26. plads med 153.146 hashtags i det populære sociale medie.
Central London Apartments, der har lavet denne oversigt, har specialiseret sig i at udleje luksus-lejligheder i kortere eller længere perioder til velhavende beboere….
Skriv et svar