Skibet er kun fem år gammelt, men trænger åbenbart til en renovering allerede.
Den vil medføre 24 nye balkon-kahytter, opgraderinger af suiter med mere luksus, udvidelser af restauranter og lancering af et helt nyt og børnefrit lounge-område.
Der er tale om det gode skib Norwegian Encore, der gennemførte sit første krydstogt med betalende passagerer den 17. august 2019.
Rederiet Norwegian Cruise Line (NCL) har besluttet at sende Norwegian Encore I tørdok i perioden fra den 18. November til den 2. december.
Derefter vil skibet foretage et 12-dages krydstogt på tværs af Atlanten fra Southampton i England til Miami i Florida.
Gennem vinter-halvåret bliver Norwegian Encore travlt beskæftiget med syv-dages krydstogter i Karibien med udgangspunkt i Miami.
Fra sommeren 2025 vil det ny-istandsatte skib blive flyttet til Seattle på USA’s vestkyst, hvorfra det vil tage på syv-dages krydstogter til det naturskønne Alaska.
Med en længde på 333 meter og plads til ca. 4.000 passagerer hører Norwegian Encore til et af NCL’s største skibe. Det hører til den såkaldte Breakaway+ klasse.
Blandt forbedringerne bliver det nye lounge-område Spice H2O til de gæster, der ønsker en børnefri ferie.
niver skibets Observation Lounge gjort lidt mindre for at give plads til 24 ekstra balkon-kahytter og to klub-balkon-kahytter.
NCL oplyser, at de to populære restauranter ombord – Cagney’s Steakhouse og den japanske Teppanyaki – udvides markant.
Desuden omdannes Ocean Blue restauranten til den mere populære Palomar, der serverer middelhavs-inspirerede retter med masser af fisk og skaldyr….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)
Skriv et svar