Mon ikke man har kunnet høre et lettelsens suk hos Norwegians topledelse og aktionærer i går?
Det økonomisk hårdt belastede norske lavpris selskab slæber nemlig rundt på en kæmpe-gæld, der har hobet sig op i de år, hvor Norwegian bare ekspanderede og ekspanderede.
En pæn portion af gælden er nordmændene nu sluppet ud af, efter at den stats-ejede China Construction Bank har overtaget de 27 Airbus A320neo fly, som Norwegian skulle have leveret fra 2020 til 2027.
Gennem den nye deal med kineserne slipper Norwegian ud af forpligtelser på 1,35 milliarder euro – ca. 10,2 milliarder kroner – som selskabet skulle have betalt til Airbus.
Oven i købet laver Norwegian et overskud på ni millioner euro på hvert fly. De kan gå direkte i den slukne norske pengekasse.
I praksis etablerer China Construction Bank Corporation og Norwegian et joint venture, som overtager de 27 fly. Dette selskab ejer kineserne 70 procent af.
Den kinesiske storbank har et forretnings-ben med leasing af fly, og det skal efter planen udvides kraftigt i de kommende år.
For et år siden satte Norwegian alle de 90 Airbus A320neo til salg, som man havde bestilt hos Airbus til udvidelser af nordmændenes eksisterende rutenet og til afløsning af ældre Boeing 737 fly….
Skriv et svar