Det lyder lidt som en and, men skulle altså være ganske vist. Indtil den dag i dag har det været tilladt at ringe på kinesiske passagerfly. I hvert fald for piloterne ude i cockpittet.
Men det er slut nu, skriver den engelsk-sprogede kinesiske medie ”China.org”.
Hvis kinesiske piloter fremover bliver taget i at have en smøg i kæften, når de sidder i deres fly, koster det mindst 12 måneders bortvisning fra deres job. Bliver de taget igen i at ryge i cockpit eller på flyets toilet, bliver de sendt hjem i tre år.
Mens rygning har været forbudt på internationale flyvninger i over 20 år – og også på indenlandske ruter i Europa – har kinesiske passagerer haft lov til at pulse i kabinen indtil 2017. Dog kun på flyveture i Kina.
Flyselskaberne fik to år ekstra til at vænne deres piloter og kabine-personale af med at ryge. Den ”skåne-tid” er ovre nu. De nye ryge-forbud er indført med virkning fra i går mandag.
Den engelske avis ”The Independent” har tidligere berettet om en uheldig episode i kinesisk luftrum. Her kom en pilot fra det store flyselskab Air China kom frygtelig galt afsted, da han var smøg-trængende og tændte en e-cigaret i cockpittet.
For at skjule sin ”udåd” slukkede han passagerflyets air condition anlæg, mens maskinen befandt sig højt over skyerne på sin rute fra Hong Kong til Dalian, der ligger i den nordøstlige del af Kina.
Resultatet var, at ilt-niveauet i kabinen faldt, og flyets systemer automatisk udløste iltmaskerne, der røg ned i hovedet på de overraskede passagerer.
Samtidig begyndte flyets automat-pilot en nedstigning, så maskinen dalede til en højde, hvor iltmasker ikke er nødvendig. Først da opdagede Air China piloterne, hvad der var galt – og fik tændt for air condition anlægget igen….
Skriv et svar