Under hele Corona krisen har hollandske KLM opretholdt sine ruter mellem Amsterdam, København og Billund, mens afgangene til Aalborg har været lagt på pause.
Den er overstået nu, og fra mandag den 15. juni genoptager KLM sine flyvninger til Nordjyllands største by. Der vil blive tale om en enkelt afgang hver vej på alle ugens syv dage.
Med Aalborg på landkortet igen vil KLM have 20 ugentlige afgange mellem Schiphol lufthavnen og de tre danske byer.
Antallet af afgange vil blive øget i takt med, at efterspørgslen på billetter stiger. Så vil KLM også indsætte større fly på de tre ruter.
Her i juni vil KLM servicere 45 destinationer i Europa. I juni øges til 73. Dertil skal lægges KLM’s netværk af 51 inter-kontinentale ruter.
Det kunne lyde, som om det hollandske flyselskab er tæt på at være i fulde omdrejninger igen efter Corona krisen. Det er dog slet ikke tilfældet. Til 1. juli vil KLM være oppe på mellem 25 og 30 procent af sin normale trafik.
KLM gør opmærksom på, at ansigts-masker er pligt på flyvningerne….
(Indledningsfoto til artiklen: A. Beijeman / Pixabay)
Skriv et svar