Holland er et af de lande, der går mest drastisk til værks, når det gælder omlægning af den gamle trafik til nye og mere miljø-rigtige former.
Hollænderne har f.eks. skåret hastigheden på motorveje ned til 100 kilometer i timen i dagtimerne.
Holland vil også fremstille bio-brændstof til flyvemaskiner af kasseret spise-olie fra husholdninger og restauranter.
Og det hollandske flyselskab KLM vil fra marts næste år flytte en del af sine passagerer på den korte rute mellem Amsterdam og Bruxelles over på jernbanen i stedet.
Den idé er KLM parat til at udvide, hvis den bliver en succes. KLM har således planer om at indføre noget lignende på en af Europs travleste flyruter – den mellem Amsterdam og London.
Planen går ud på at lade passagererne flyve fra Amsterdam til London om morgenen og sende dem hjem igen om aftenen i tog.
Ligesom i tilfældet Amsterdam-Bruxelles vil det ske i højhastigheds-toget Thalys, der skal give de rejsende samme komfort som Business Class på et KLM fly.
KLM ser tog som et klima-venligt alternativ til flyrejser på korte ruter. Fra Amsterdam er Bruxelles det mest oplagte. London er også relevant. Det samme er flere tyske storbyer som f.eks. Hamburg.
Også flere andre lande eksperimenterer med nye samarbejder mellem fly og bane. I Frankrig gælder det indenrigs rejser med lynhurtige TGV tog, mens Tyskland er ved at skære momsen på jernbane-billetter, så de kan konkurrere med lavpris flyselskabernes….
(Indledningsfoto til artiklen: b1-foto Pixabay)
Skriv et svar