Det er ikke kun Legoland selv eller mange legetøjs-forretninger verden over, der satser på en jul med de små plastik klodser i centrum.
Også indkøbscentre og hoteller har opdaget mulighederne i at bygge jule-dekorationerne med LEGO brikker i tusindvis.
Rekorden for 2019 må det luksuriøse The Savoy i London holde. Sammen med nogle af LEGOs bedste designere har det ellers ærværdige hotel i hjertet af den engelske hovedstad brugt ugevis og hundrede-tusinder af klodser til at skabe en utrolig jule-indretning med Danmarks mest berømte legetøj.
LEGO placerede figurer og displays både indendørs og udendørs på hotellets. Står man på gaden The Strand bliver man overvældet af en enorm LEGO installation over hoved-indgangen på The Savoy
Andre LEGO jule-miljøer præger hotellets fronthal og gange – med bl.a. et flere mere højt juletræ i LEGO formet som en stor drage. Selv den så venligt bukkende butler er bygget af klodser.
”Med sit motto ”Only the best is good enough” er LEGO den perfekte partner for os. Sammen vil vi gøre både voksne og små gæster i et godt julehumør. Vi er vildt imponerede af LEGO-designers kreativitet,” fortæller Ian Kidd. Han er Hotel Manager på The Savoy.
Jule-udsmykningen af det berømte London hotel er samtidig et vigtigt element i LEGO’s hidtil største globale brand kampagne.
Den har titlen ”Rebuild the World” og skal inspirere menneske til at opføre sig som børn igen og blive mere kreative i det nye år.
I Savoy hotellet vil besøgende og gæster finde store LEGO figurer som f.eks. en slæde, en motorcykel, juletræer, harer, nisser og naturligvis julemanden selv. Interesserede kan også forsøge sig med at bygge en juledekoration selv – i LEGO klodser.
Hvis folk så tager et billede af deres kreation og deler den i sociale medier med hash-tagget #BuildToGive, kvitterer LEGO med at donere et sæt klodser til et barn i på et hospital, et børnehjem eller i familier i nød….
(Indledningsfoto til artiklen: The Savoy)
Skriv et svar