Melbourne i Australien er den venligste by i verden at flytte til eller holde ferie i. København lander på en flot ottende-plads i stærk konkurrence med bl.a. Paris, London, Wien og New York.
Storbyerne verden over er bl.a. blevet målt på sikkerhed, attraktioner i topklasse, accept af homoseksuelle, de bedste hoteller og de lokale indbyggeres tilfredshed.
Bag den nye internationale rapport står britiske William Russell, der er specialist i forsikringer til expats – folk, der bor og arbejder i udlandet. Virksomheden har kunder i over 160 lande.
København henter top-points på sine glade og lykkelige indbyggere. De giver en score på 7,53 points af 10 mulige. Totalt set må København dog nøjes med 5,15 points og en ottende-plads.
Melbourne sikrer sig førstepladsen i verden og kaldes derfor ”Capital of Cool”. Den australske storby er god til at tænke fremad og vokser hurtigt. Den er kendt for at være meget åben og byder gerne imod LGBTQ+ medlemmer.
Paris indtager hitlistens andenplads på grund af sit fornemme udvalg af restauranter og cafeer på snart sagt hvert gadehjørne. Pariserne hører samtidig blandt verdens gladeste mennesker.
Wien ligger flot placeret i mange internationale oversigter over de bedste storbyer at bo i. Den bliver bekræftet af en tredjeplads i den nye analyse.Her fremhæver man bl.a. de nærliggende vinbjerge og skove som en ekstra-god attraktion.
Til gengæld styrtdykker Istanbul i sammenligning med sidste års tilsvarende topliste fra William Russell. Istanbul har bl.a. et problem med den tyrkiske modvilje mod homoseksuelle. Desuden er indbyggerne i Istanbul de mest utilfredse af alle.
Barcelona har de fleste fire- og fem-stjernede hoteller – 962 i alt. Så mange har ingen andre storbyer på listen. Taipeh i Taiwan er den sikreste by af alle, mens Auckland i New Zealand har den venligste turist-attraktion af alle – Skytower….
Du kan se den komplette rapport via følgende link….
(Indledningsfoto til artiklen: Rafa G. Bonilla / Unsplash)
Skriv et svar