Mens meningerne er delte I Venedig om krydstogt-skibenes genkomst, er der nærmest jubel-stemning i København.
I dag lørdag ankommer nemlig det første krydstogtskib efter Corona krisen. Det er ”Mein Schiff 1” fra TUI Cruises. I morgen søndag dukker så ”Hanseatic Inspiration” op fra rederiet Hapag-Lloyd Cruises.
Begge er tyske og har kun tyske passagerer ombord, der er på krydstogt i Østersøen. Passagererne må blive ombord eller tage på rundtur i Københavns kanaler med både.
Den slags kaldes i fagsprog for ”blue cruises”, fordi passagererne ikke må gå i land på grund af de skrappe danske Corona bestemmelser.
De to skibe har til gengæld mulighed for at tage nye forsyninger ind fra land og aflevere affald den modsatte vej.
Københavnere, der har savnet udsigten til de store skibe, når de spadserede i Nordhavnen eller kørte forbi tog, har desuden mulighed for at tage ud på molen og snuse lidt krydstogt-duft.
København Malmø Havn (CMP) håber på, at næste bølge af krydstogt-skibe vil være den ”ægte slags.” Nemlig fartøjer, der kommer med tusinder af turister til hovedstaden.
Der hersker stadig lidt usikkerhed om, hvornår det i givet fald vil ske. Meget afhænger nemlig af, om krydstogt-skibene kan anløbe andre havne i Skandinavien, Tyskland og Baltikum.
En af verdens største krydstogt-rederier Norwegian Cruise Line planlægger i hvert fald at vende tilbage til København i sensommeren eller tidligt på efteråret.
I mellemtiden har CMP brugt tid og kræfter på at gøre klar til at modtage krydstogt-skibe på den mest sikre og sundheds-bevarende måde.
Alle havnens procedurer og guidelines holdes i overensstemmelse med reglerne fra både de danske myndigheder og European Maritime Safety Agency (EMSA).
De betyder bl.a, at alle passagerer og besætnings-medlemmer skal vise friske og negative Corona-tests, inden de får lov til at gå ombord. Desuden sejler skibene kun med et begrænset antal gæster for at kunne holde sociale afstande….
(Indledningsfoto til artiklen: Dennis Rosenfeldt / CMP)
Skriv et svar