Den danske hovedstad er blandt Europas mest ”in” storbyer i øjeblikket. Kun seks andre storbyer er nemlig vokset i popularitet i det seneste år.
Sådan ser det i hvert fald englænderne. Via deres Google-søgninger afslører de, hvilke storbyer i udlandet der er de mest eftertragtede lige nu.
Det er præcist, hvad det store internationale bagage-håndterings-firma Bounce har ladet sine analytikere undersøge.
De har kigget på antallet af søgninger i oktober, november og december 2023 og sammenlignet med de samme tal fra året før.
For Københavns vedkommende var det en stigning på 14,7 procent i forhold til 2022. Dermed lod den danske hovedstad bl.a. Milano, Budapest og Lissabon bag sig.
Til gengæld kan København på ingen matche den fremgang i popularitet, som den polske storby Krakow har haft. Den er gået frem med 310,3 procent!
Ifølge Bounce, der har over 10.000 bagage-opbevarings-kontorer verden over, skyldes Krakows trendy fremmarch flere ting:
Byen er billig at besøge, og Krakow har en smuk gammel bydel, der er kåret som Verdensarv af UNESCO.
Sevilla i Spanien er den næstmest trendy storby i øjeblikket med 58,7 procent flere Google-søgninger på et år.
I Sevilla er det masser af solskin, traditionel kultur og et spændende køkken, som trækker. Desuden betragtes Sevilla som flamenco-dansens fødeby.
På tredjepladsen lander den irske hovedstad Dublin med en vækst på 38,1 procent i online søgninger.
I Dublin vil man ikke kun møde masser af pubs med irsk folkemusik og stepdans. Dublin har også en af de yngste befolkninger i Europa.
Bounce har i øvrigt ikke kun fundet frem til de 10 storbyer, der er vokset mest i popularitet hos briterne. Det samme har man gjort med de 10 mest trendy lande:
(Indledningsfoto til artiklen: Febiyan / Unsplash)
Skriv et svar