Valget af ferie-destination kan indeholde mange personlige elementer. Skal der f.eks. være strand og solgaranti? Eller gælder det om at finde en storby, hvor man får rigtigt meget for pengene?
Det sidstnævnte var kravet, da den engelske pendant til danske Tænk – ”Which” – satte sig for at finde Europas bedste by at holde ferie i.
For tredje år i træk tog polske Krakow førstepladsen blandt i alt 40 testede storbyer. Polakkerne slog bl.a. Paris, Rom og Amsterdam.
De lave priser vejede tungt i valget af Krakow, men den polske by scorede også højt på områder som udvalget af hoteller, mad og drikke, flyforbindelser, turist-attraktioner og mulighederne for transport.
Which? fandt bl.a. ud af, at man købe en fadøl for under 20 kroner og et godt måltid for 50 kroner i Krakow. Hotelværelser koster det halve af Amsterdam eller Paris.
Her er Which? Top-10 over de bedste storbyer at besøge i Europa, hvis prisen har en betydning:
- Krakow i Polen (indledningsfoto)
- Sevilla i Spanien
- Valencia i Spanien
- Berlin i Tyskland
- Amsterdam i Holland
- Budapest i Ungarn
- München i Tyskland
- Venedig i Italien
- Verona i Italien
- Bordeaux i Frankrig
Skriv et svar