Det kan godt være, at kreative sjæle får megen omtale og masser af ros. Til gengæld kniber det med økonomien hos mange kunstnere, designere, musikere, skuespillere eller filmfolk.
Derfor er de kreative den del af befolkningen i Danmark, hvor Airbnb er mest udbredt. Ikke nødvendigvis til at leje en bolig, når kunstneren selv er på rejse. Men i høj grad til at tjene penge på udlejning af værelser og boliger.
Ifølge nye tal er næsten hver tiende Airbnb vært beskæftiget inden for kreative brancher som film, design, kunst, mode eller musik.
En fjerdedel af de kreative værter er ganske enkelt afhængige af at udleje deres bolig for at få økonomien til at økonomien til at hænge sammen.
Forklaringen er bl.a, at mange kunstnere og designere ikke er fast ansatte på en god månedsløn som de fleste andre danskere. De tjener i stedet deres penge på projekter og jobs, der kommer og går. For dem er deling af deres bolig via Airbnb en oplagt vej og en simpel nødvendighed.
I Danmark har Airbnb knap 4.000 værter, som arbejder i kreative erhverv. 25 pct. af dem fortæller, at de er direkte afhængige af ekstra indkomster som Airbnb for at få økonomien til at hænge sammen.
40 pct. af dem siger, at pengene fra Airbnb hjælper fint med til at betale huslejen og andre udgifter i forbindelse med deres hus, lejlighed eller sommerhus.
Airbnb’s undersøgelse viser også noget mere om de værter, som har valgt at svare på spørgsmålene. 70 pct. af de kreative værter er kvinder, og 55 pct. er over 50 år.
Airbnbs lejere – altså dem, der booker en bolig i Danmark via verdens største delebolig portal – er meget glade for at bo hos kunstnere og kreative.
De er mere spændende end gennemsnittet af udlejere, og de giver ofte en fin introduktion til dansk kunst og kultur, som de udenlandske Airbnb gæster ellers skulle bruge megen tid for at finde.
Den danske afdeling af Airbnb tilføjer, at de mange kreative værter bidrager positivt til online portalens fællesskab.
F.eks. er 44 pct af alle Airbnb Experiences – oplevelser arrangeret af lokale danskere – kommet i stand via værter fra den kreative verden.
Det kan f.eks. være oplevelser som en workshop hos keramikeren Jesper eller grafikeren Craig. De giver turisterne er unik mulighed for at lære lidt mere, når de er på ferie i Danmark. Og de kreative værter kan tjene lidt ekstra på at dele deres passion med gæsterne.
Samtidig har de danske værter en stor og direkte indflydelse på, hvad deres typisk udenlandske gæster besøger, når de oplever vores lille land.
71 pct. af de kreative udlejere har således anbefalet kulturelle aktiviteter som museer, teater og koncerter til deres lejere.
Tilsyneladende tager gæsterne vel imod tilbuddet. Blandt de 900.000 Airbnb gæster, som besøgte Danmark i 2017, brugte 15 pct. af deres penge på kulturelle tilbud.
Danmark i top for kreativiteten
Airbnb har sammensat en global hitliste over de byer, hvor man kan finde de fleste kunstneriske Experiences. Her lander København på en flot femteplads i verden. Foran bl.a. London, Paris og Berlin.
Ifølge Airbnb har 28 pct. af alle de omkring 15.000 Oplevelser, som i dag tilbydes på platformen, i dag rødder i det kreative eller kunstneriske.
Her er de 10 mest kreative byer i verden at opleve Experiences i via Airbnb:
- Chicago
- Nashville
- Bologna
- New York City
- København
- London
- Los Angeles
- Paris
- Berlin
- Dublin
Skriv et svar