Efter aflysningerne i 2020 og 2021 på grund af Corona pandemien ser det ud til, at et af Tysklands største kultur-events kan gentages igen til maj.
Der er tale om passions-spillene i den bayerske by Oberammergau i de nordlige Alper, der regnes for verdens største udendørs teater-forestilling.
Over 2.000 skuespillere og statister fra lokal-samfundet opfører hver tiende år et fem timer langt drama om de sidste fem dage i Jesu Kristi liv, død og genopstandelse. Forberedelserne er i fuld gang.
Det store amatør-teater blev spillet første gang i 1634. Først hvert eneste år, men siden 1680 hvert tiende.år i perioden fra maj til oktober. Musikken spiller en særlig vigtig rolle med dramatiske soli og store kor-arrangementer.
Næsten halvdelen af Oberammergaus 5.000 indbyggere er engageret i passionsspillene – som skuespillere, statister, teknikere, scenefolk og øvrige hjælpere.
Mange holder enten fri fraderes almindelige arbejde eller går på nedsat tid i de måneder, teatret foregår.
For de mandlige aktører begynder forberedelserne allerede aske-onsdag året før opførelsen. Denne dag udstedes et såkaldt skæg-dekret, der tilsiger, at herrerne skal lade skægget stå helt indtil tæppefald på sidste forestilling godt halvandet år senere.
Det første Passionsspil i Oberammergau blev holdt i 1634 som en bøn til Gud om nåde, fordi byen var ramt af den sorte pest. Den kostede 80 indbyggere livet.
I deres bøn lovede de regelmæssigt at genopføre Jesu lidelse og død hvert år, hvis de måtte blive frelst fra pestens hærgen. Fra dette øjeblik stoppede alle dødsfaldene, fortæller myten.
Efter planen afvikles Passionsspillene frs den 14. maj til den 2. oktober 2022. For første gang afholdes den7. og 8. maj særlige ungdomsdage, hvor mere end 8.000 unge er inviteret til audition, gudstjenester og workshops….
(Indledningsfoto til artiklen: Kienberger / Germany Travel)
Skriv et svar