Verdens tredje-største krydstogt rederi lægger nu op til, at alle ombord skal bære mundbind langt ud i fremtiden.
Norwegian Cruise Line (NCL) erklærer, at man vil forlænge sin maskepligt ”på ubestemt tid”. Hidtil har pligten været gældende frem til nytår.
Alle passagerer og personale skal desuden være fuldt vaccinerede mindst to uger før afgang. Beviser skal forelægges, før de pågældende får lov til at gå ombord.
NCL anser de skrappe regler for at være en konkurrence-fordel i den hårdt konkurrence-prægede krydstogt branche:
”Folk ved, hvad de går ind til. De kan se, at vi tager sundheds-sikring meget seriøst,” siger NCL’s topchef Frank Del Rio til flere amerikanske nyhedsmedier.
Rederiet accepterer ingen undtagelser fra de nye og forlængede Corona regler – heller i forhold til alder. Også børn skal være vaccineret.
Beslutningen kommer, efter at de amerikanske sundheds-myndigheder CDC har godkendt, at børn mellem fem og 11 år kan blive vaccineret.
Den børs-noterede NCLH gruppe omfatter tre krydstogt-rederier. Ud over Norwegian Cruise Line er det Regent Seven Seas Cruises og Oceania Cruises.
De tre rederier venter at have 17 procent eller 73 procent af sin kapacitet i aktivitet ved udgangen af 2021. Samtlige 28 skibe vil være i gang senest til april næste år.
I juli, august og september havde NCLH godt 60.000 passagerer, der typisk brugte 20 procent flere penge ombord end i 2019 – før Corona.
Her i fjerde kvartal af 2021 venter rederi gruppen at nå op på mellem 150.000 og 175.000 passagerer. I første kvartal næste år skal det være 300.000.
Nu bliver det så spændende at se, om de andre store internationale krydstogt-rederier følger Norwegian og forlænger deres maske- og vaccinations-krav ind i næste år….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)
Skriv et svar