Efter flere års nedtur med terror-fare og politiske uroligheder boomer Tyrkiet igen som ferieland.
Da den tyrkiske valuta samtidig står svagt i forhold til euro og den danske kroner, er det også prismæssigt attraktivt at tage til landet, der bygger bro mellem Europa og Mellemøsten.
Mærkelig nok undgår de fleste af de store krydstogt-rederier fortsat at lægge til i Tyrkiet. Om det skyldes mangel på sikkerhed, vil rederierne dog ikke kommentere.
Ifølge det tyske rejse-fagmedie FVW er krydstogt-rederierne meget tilknappede med hensyn til Tyrkiet.
Det skyldes muligvis, at rederierne typisk planlægger to år frem i tiden. I 2017 var Tyrkiet stadig i turist-mæssig krise, og kun få havde lyst til at rejse på ferie i Erdogans land.
Her er et lille overblik over de store krydstogt-rederiers informationer:
Costa Cruises
Ingen Costa skibe med de karakteristiske gule skorstene anløber tyrkiske havne i år. Om det vil ske i 2020, er ikke umuligt.
Aida Cruises
Lige i øjeblikket har rederiet ingen planer om at tage Tyrkiet med på programmet, meddeler Aida til det tyske fagmedie.
Norwegian Cruise Lines
En søgning på NCS’ hjemmeside får kun Tyrkiet frem i forbindelse med et enkelt krydstogt. Det er en 21-dages rejse, der går rundt i det østlige Middelhav og ned til Dubai.
TUI Cruises
Rederiet har aldrig taget Tyrkiet helt ud af sejlplanerne, I år er der dog kun planlagt et enkelt anløb i Bodrum.
MSC Cruises
Det schweiziske rederi har i øjeblikket ingen krydstogter med anløb i Tyrkiet.
Carnival Cruises
Ifølge Carnivals hjemmeside er ingen tyrkiske havne listet på krydstogter i det østlige Middelhav.
Royal Caribbean International
Ingen tyrkiske destinationer på rederiets krydstogter i Middelhavet.
Skriv et svar