Krydstogter forurener mere og mere

Hvert år i august sørger en tysk undersøgelse for bølgegang i krydstogt-branchen. Da offentliggør miljø-organisationen NABU nemlig sin analyse af, hvilke skibe der forurener mindst og mest på markedet.

Det er også tilfældet i år, hvor NABU præsenterede sin kontroversielle hitliste i går. Den sørgede straks for heftige omtaler i de tyske medier og tv,  hvor rejsebranche folk og klima-aktivister helt som forventet var meget uenige om at fortolke undersøgelsen forskelligt.

NABU selv pustede til ilden ved at lancere en overskrift, der erklærer, at klima-belastningen vokser og vokser fra en boomende krydstogt-industri.

Kun en lille del af krydstogtskibene i Europa er blevet renere. Langt størstedelen af rederierne bruger fortsat stærkt forurenende bunkers-olie i sine skibe og prøver at undgå at bruge penge på moderne udstødnings-teknik.

Den konklusion er en streg i regningen for krydstogt-rederierne, der har travlt med at sole sig i det ene klima-initiativ efter det andet.

NABU siger imidlertid, at stop for brug af éngangs-plastik til f.eks. bestik og rørepinde i drinks eller sponsering af klima-projekter ikke gør en forskel i det store billede.

Meget mere ville komme ud af at udskifte de nuværende skibsmotorer med nye typer, der bruger en helt anden teknologi som f.eks. brændstof-celler, mener de tyske natur-beskyttere.

Gas er ikke optimal løsning
Et stigende antal rederier er begyndt at satse på flydende naturgas (LNG) som erstatning for den bunkers-olie, som de fleste skibe verden over brænder af i motorerne i dag.

Både norske Hurtigruten, tyske Aida og italienske Costa har søsat nye krydstogtskibe med LNG. Det er henholdsvis ”Roald Amundsen”, ”AIDA Nova” og ”Costa Smeralda”.

Ifølge NABU er LNG blot at betragte som en overgangs-løsning. Ligesom bunkers-olie er der tale om et fossilt brændstof, der delvist udvindes ved at gøre skadelige indgreb i naturen.

LNG udleder ikke CO₂ på samme måde som traditionelle forbrændings-motorer. Til gengæld har LNG metan-gas som biprodukt, og det ender i luften på samme måde som CO₂ i dag.

Hvis metan ikke forbrændes 100 pct. i motorerne, slipper gassen ud via skorsten – og metan skal være endnu mere skadelig for klimaet end CO₂ .

Meget mere fremtid skal der være i brændstof-cellen. Den er endnu ikke klar til at blive monteret i skibe, der er i fast tjeneste på søen, men den kan angiveligt være den bedste løsning på lidt længere sigt.

I brændstof-celler bliver brint (hydrogen) forvandlet til elektrisk strøm i en kemisk proces. Det foregår helt lydløst, uden vibrationer, lugte eller skadelige stoffer.

Desuden nævner NABU selvfølgelig i sin rapport, at flere og flere krydstogtskibe bygges om, så de kan udnytte landstrøm, når de ligger i havn.

Her bliver skibene sat i stikkontakten og kan holde deres motorer slukket. Til stor hjælp for de mennesker, der arbejder i eller bor ved havnen. Til gengæld hjælper landstrøm ikke på forureningen til søs.

Tyskland har stillet krav om, at alle landets krydstogthavne skal udstyres med landstrøm. I Danmark er vi ikke nået så vidt endnu. Kun København har investeret i den nødvendige elektriske infra-struktur.

Her er de reneste krydstogtskibe
NABU’s hitliste over Europas reneste krydstogtskibe præges af, at klima-organisationen ikke mener, at rederier og lovgivere gør nok for at nedbringe forurening og luft-belastning.

Således viser analysen, at flydende naturgas (LNG) godt nok sviner mindre end traditionel bunkers-olie, men ikke gør det store forskel i klima-regnskabet som helhed.

Det er bl.a. forklaringen på, at de nye hybride krydstogtskibe fra norske Hurtigruten ikke placerer sig i toppen af hitlisten.

Det havde nordmændene ellers nok regnet med, al den stund Hurtigrutens netop søsatte ”Roald Amundsen” er verdens første krydstogtskib med en kombination af elektriske batterier og LNG-motor.

I år fokuserer NABU for første gang på teknologier, der har direkte indflydelse på klima-beskyttelse i motorer og skibenes energi-forsyning. Tidligere var det primært forurening fra skorstenene, som de tyyske klima-aktivister gik efter.

Resultaterne af de nye undersøgelser vises i en separat grafik. De afslører, at kun sejlskibe – de to fra Star Clippers – kan hente flotte karakterer i den kategori. Desuden henter også krydstogtskibe points, som bruger landstrøm, når de ligger til kaj. Alle andre får nul point på den konto.

Helt i top som Europas – og dermed også verdens – reneste krydstogtskib ligger det tyske AIDA nova. Ligesom nummer to på listen – italienske ”Costa Smeralda” – drives Nova af LNG.

Her er NABU’s aktuelle Top-10:

1. AIDAnova – AIDA – fire stjerner
2. Costa Smeralda – Costa – fire stjerner
3. Europa 2 – Hapag Lloyd – 2,5 stjerner
4. Hanseatic Nature – Hapag Lloyd – 2,5
5. Hanseatic Inspiration – Hapag Lloyd – 2,5
6. AIDAprima – AIDA – to stjerner
7. AIDAperla – AIDA – to stjerner
8. Roald Amundsen – Hurtigruten – to
9. La Bougainville – Ponant – to stjerner
10. La Dumant d’Urville – Ponant – to

 

Den komplette rangliste med mange flere detaljer kan findes via dette link.

Helt nede i bunden af NABU’s liste over forurenende krydstogtskibe ligger igen i år de helt store rederier som MSC eller Royal Carribean. Også tyske TUI Cruises er trillet ned ad listen til en 13. plads.

Krydstogt-branchen er uenig
NABU skriver i sin rapport, at krydstogt-rederierne søsætter det ene kæmpeskibe efter det andet – næsten alle med gammeldags motorer – selvom verden fokuserer meget mere på klima-krisen.

Klima-organisationen mener derfor ikke, at krydstogt-branchen følger med tidens trend og handler fuldstændig ansvarsløst.

Næppe overraskende er krydstogt-branchen temmelig uenig med NABU’s konklusioner. I tyske medier er flere af landets rederier ude med protester, men måske kommer den stærkeste reaktion fra den internationale krydstogt-forening Clia.

Clia mener, at NABU’s rangliste er useriøs og ikke bygger på et videnskabeligt og realistisk grundlag. Det afsløres bl.a. af, at Nabu vurderer skibenes miljø-forbedrende teknologier forskelligt fra år til år.

Således roser NABU i år kun rense-filtre og andre forurenings-bekæmpende foranstaltninger, hvis de går ud over de standarder, som lovgivningen fastsætter. Point-givningen er heller ikke ensartet.

”Beskyldningen om, at krydstogt branchen skulle fornægte klima-beskyttelse, er uberettiget,” skriver Clia i en kommentar.

Påstanden om, at flertallet af krydstogtskibe kun bruger tung bunkers-olie og afviser moderne udstødnings-teknologi, er også forkert. Mener rederiernes branche-organisation.

Ifølge Clia er 129 krydstogtskibe i dag udstyret med systemer til filtrering af udstødninger. Det er næsten halvdelen af de 268 skibe, som Clias medlemmer i øjeblikket har i drift. Yderligere 40 er ved at få filtre monteret, eller installationen er bestilt.

Clia fortæller, at krydstogt-branchen har investeret over en milliard dollars i nye teknologier og renere brændstoffer.

AIDAnova er det første af den nye generation krydstogtskibe med LNG-motorer. Næste år følger et søsterskib fra AIDA. Begge har plads til over 6.600 passagerer ombord.

Yderligere 26 krydstogtskibe, der sejler på flydende naturgas, er bestilt på værfterne. I Norge er Hurtigruten tilmed gået i gang med at bygge ældre skibe i flåden om, så de kan sejle delvist på batteri og el….