Det er ikke kun den civile luftfart, der ligger underdrejet på grund af COVID-19 pandemien. Krydstogt-industrien har det på samme måde.
Ingen tør tage på ferie til søs på grund af smittefaren ombord på skibe, hvor tusinder af mennesker bevæger sig tæt op ad hinanden.
Rædselshistorier i masse-medierne om krydstogtskibe med Corona-døde ombord, som ikke fik lov til at gå i havn, har ikke gjort det nemmere at sælge nye rejser.
Krisen kradser ikke kun hos rederierne, hvor f.eks. norske Hurtigruten regner med at miste en milliard kroner i indtægter frem til sommer. Værfterne, der bygger havenes kæmper, har også deres at se til.
Det tyske Meyer Werft, som er en af verdens største, regner således ikke med, at krydstogt branchen vil være tilbage i normal-tilstand igen før i 2023 eller 2024.
Det meddeler værftets ledelse i en intern video til personalet. Videoen er senere offentliggjort på værftets hjemmeside.
I videoen udtrykker Meyer Werft håb om, at krydstogt-branchen kan være oppe på mellem 50 og 75 procent aktivitet igen ved udgangen af 2020.
”Efter oliekrisen 1973 har krydstogt-industrien brugt 20 år for at komme op på sit tidligere niveau. Situationen i dag er værre end dengang,” forklarer topchef Bernhard Meyer i videoen.
Værftet forhandler i øjeblikket med rederier og fagforeninger om at strække nybygninger over et længe tidsrum for at holde så mange ansatte i arbejde som muligt. Alligevel regner den store arbejdsplads med at skulle skære ned med 40 procent.
Det tyske værft er bl.a. berømt for at lille langt inde i landet – ikke i en havneby lige ved havet. Resultatet er, at floden Ems må uddybes, og broer fjernes, hver gang et stort krydstogtskib skal bevæges fra Papenburg og ud i Nordsøen.
Koncernen beskæftiger i alt 7.800 medarbejdere på værfter i Tyskland og Finland. Fem af verdens 10 største krydstogtskibe er bygget hos Meyer i Papenburg. Yderligere tre hos Meyer i finske Turku….
(Indledningsfoto: Meyer Werft)
Skriv et svar