Efter en meget lang periode med total nedlukning under Corona og en relativ langsom opstart efter pandemien er der for alvor kommet gang i salget af krydstogter igen.
Det kan man ikke mindst mærke hos verdens tredje-største rederi Norwegian Cruise Line, hvor man har solgt flere billetter i november end i nogen anden måned før.
Black Friday den 25. november var samtidig den største booking-dag nogensinde. Sammen med gode salg på bl.a. den efterfølgende Cyber Monday skabte det en suveræn november, der ellers plejer at være stille måned for bestilling af krydstogter
Norwegian Cruise Line lancerede for nylig sit nye Norwegian Prima skib, der allerede har høstet flere priser. Til august næste år følger søsterskibet Norwegian Prima.
Desværre kommer vi nok ikke til at se Norwegians store skibe i danske farvande foreløbig. Det skyldes Ruslands krig i Ukraine, der har fået samtidige krydstogt-rederier til at boykotte sejladser til Skt. Petersborg.
Udgangspunkt for Norwegians sejladser i Østersøen er København. Helt frem til sejlplanen for 2025 er krydstogter i vores del af verden aflyst.
I stedet vil rederiet i 2024/25 lade det nye Norwegian Prima skib sejle 10-11 dages krydstogter mellem England, Island, Norge og Holland….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)
Skriv et svar