Et par kedelige år med Corona og den efterfølgende Ukraine-krig, der har stoppet store dele af krydstogt-trafikken i Østersøen, trænger København virkelig til en opmuntring.
Den kunne nu komme i skikkelse af søsætningen af et helt nye krydstogtskib. Den slags sker bestemt ikke hver dag og plejer at give god omtalen.
Desuden kan en navngivning betragtes som et skulderklap fra rederiets side til den havn, hvor den festlige dåb foregår ved at smadre en champagne i skibets side.
Det er det store schweiziske rederi MSC Cruises, der har besluttet at søsætte sit nye og meget klima-rigtige krydstogtskib MSC Euribia i København den 8. juni i år.
Euribia er første det andet skib hos MSC Euribia, der drives af flydende naturgas (LNG) i stedet for de stærkt forurenende tunge fuel-typer, som stadig dominerer skibsfarten internationalt.
MSC Euribia vil også indeholde en række nye miljø-systemer – herunder ”Baltic Standard” spildevands-behandling og affalds-håndtering.
Desuden kan Euribia udnytte såkaldt landstrøm. Det betyder, at skibet så at sige puttes i en stikkontakt, når det ligger i havn. Samtidig kan motorerne slukkes, så det ikke forurener, mens det er ”parkeret.”
Ifølge MSC er den danske hovedstad valgt som dåbs-sted for MSC Euribia, fordi Københavns havn har både en rig maritim historie, og Danmark er stærkt engageret i både skibsfart og bæredygtighed.
Euribia er opkaldt efter den gudinden i den græske mytologi, der bruge vinden, vejret og stjernebillederne til at mestre havets udfordringer.
Efter søsætningen vil MSC Euribia indlede sin første sæson i Nordeuropa. Fra den 10. juni sejler det splinternye skib syv-nætters krydstogter fra København og Kiel til de norske fjorde som Geiranger, Ålesund og Flaam.
MSC Cruises er verdens tredje-største og Europas største krydstogt-rederi med 21 skibe. MSC Euribia bliver det 22 i rækken. Senere i år kommer det meget mindre MSC Explora I.
MSC Euribia er 177.000 tons tungt og 331 meter langt. Det har plads til 4.888 passagerer i 2.419 kabiner. De vil have masser at se på og deltage i ombord, hvor der bl.a. er et teater med 954 pladser.
Det nye krydstogtskib har også fem swimmingpools og et eget vandland. Man kan spise i ti forskellige restauranter eller hygge sig med en drik i 21 barer og lounger. Endelig er der stor promenade i Middelhavs-stil med en stribe butikker under en belyst glas-kuppel….
(Indledningsfoto til artiklen: MSC Cruises)
Skriv et svar