Selvom krydstogtskibe kun udgør under én procent af flåden i verdenshavene, står de får over seks procent af kulforureningen.
Derfor gruser krydstogtskibene i princippet mere end både store container-fartøjer, bulk-carriers og olietankere, der belaster med 60 procent af al søfarts kul i atmosfæren.
Det viser den nye European Maritime Transport Environmental rapport, der er udgivet af Det Europæiske Miljøagentur i København.
Ifølge analysen for 2021 producerer container-skibe omkring en tredjedel af al kul-os. Mere præcist 3,5 tons pr. skib i gennemsnit.
Der skal være 5.534 containerskibe i søen nu – sidste år var der 5.008. De står derfor alene for 26 procent af den globale kulforurenin. Det, der teknisk set kaldes ”Black Carbon” eller forkortet BC.
BC eller sod opstår gennem den ikke 100 procente forbrænding af diesel, bunkers-olie eller biomasse i skibenes store motorer.
Når soden inhaleres, kan de små sorte partikler føre til sundheds-problemer med åndedrættet og hjerte-/kar-sygdomme.
Rent klimamæssigt er den sorte forurening også noget skidt. De små partikler absorberer sollys, hvilket opvarmer atmosfæren og er stærkt medvirkende til klodens klima-ophedning.
Rapporten hævder således, at BC er skyld i 6,85 procent af den globale opvarmning fra skibsfarten, mens CO₂ har ansvaret for 91,32 procent.
Både container-giganter som Mærsk og flere krydstogt-rederier arbejder hårdt for at få deres skibe til at forurene meget mindre i fremtiden.
Hos de fleste krydstogt-rederier nøjes med dog med at gå over fra tung fuel-olie til flydende naturgas (LNG), ligesom skibene sættes i stikkontakten, når de ligger til køjs. Kun meget få med norske Hurtigruten i spidsen har indført hybride skibe med elmotorer.
I den forbindelse gør rapportens forfattere opmærksom på, at BC udledninger ikke er direkte reguleret af internationale bestemmelser, sådan som CO₂ er.
Arctic Council og den international skibsfarts-organisation IMO kigger dog seriøst på følgerne af den sorte sod i den hvide sne i de nordligske egne af jorden.
Det næste trin kan være at indføre et totalt forbud mod, at skibe må have tung fuel-olie – bunkers – med ombord, når de bevæger sig i arktiske egne. Det vil også gælde krydstogtskibe….
(Indledningsfoto til artiklen: NABU)
Skriv et svar