Hører du også til dem, der har betalt en mindre formue på at købe flotte – ja måske endda smukke – nye kufferter og så allerede efter den første flyvetur ser dem maltrakterede til næsten ukendelighed af lufthavnenes skærveknusere og flyselskabernes bagage-destruktører?
I ville bestemt ikke være de første og desværre næppe de sidste. I virkeligheden burde man købe gamle bulede kufferter, som kan tåle stort set alt. Bare ikke at stille op til en skønheds-konkurrence eller en direkte sammenligning med bagage-skønheder fra Louis Vuitton, Rimowa, Montblanc eller Gucci.
De italienske designere bag Crash Baggage går præcist den vej med deres nye Robust kufferter. De sparer ikke i materialernes kvalitet, fordi de ere første klasses og endda mere grønne og miljørigtige end kufferter flest. Det er udseendet, der gør Crash Baggage til noget særligt.
De italienske kufferter er nemlig bevidst gjort bulede, så de ser ud, som om de har deltaget i et masse-karambolage på en italiensk motorvej, eller et lufthavnens bagagevogne har taget en omvej ad en motocross bane.
Crash Baggage kufferter er nemme at genkende på lufthavnens baggage-bånd eller i bjerget af kufferter foran hotellet. Det i sig selv er jo en fordel. Så er de ikke til at tage fejl af, medmindre en anden passager på samme fly har fået samme idé som en selv.
Desuden gider tyve vel næppe stjæle en kuffert, hvis ejer har gjort alt for at få den se så ramponeret ud som muligt. Indholdet er nok lige så ødelagt og derfor ikke værd at stjæle.
I Italien og ude i Asien er Crash Baggage rigtig trendy – og det forstår man da godt. De farveglade kufferter er i sig selv en markering af, at det er de indre værdier, som tæller. Ikke det ydre og overfladen. Dertil kommer, at kufferterne er fremstillet af genbrugs-materialer langt hen ad vejen. Crash Baggage har levet et liv, før de blev trendy rejse-baggage.
Inde bag facaden er de italienske kufferter fuldt moderne. De er fremstillet med en ramme af aluminium, der har fået en bulet ydre beklædning af tykt polykarbonat spændt på. Det gør dem meget robuste og holdbare.
Indendørs er de praktisk opdelt i flere store og små rum, der er foret med bløde tekstiler og net, der formentlig engang har været, hvad de ligner – fiskenet. Man kan opdele kufferten efter behov med flytbare vægge. Desuden medfølger en pose, som man kan lægge sit beskidte undertøj i – isoleret fra alt andet i kufferten.
Crash Baggage fremstiller sin ramponerede mode i flere forskellige farver og størrelser. Kufferterne fås både i kabine-format og i en volumen, der kræver, at bagagen bliver checket ind.
Priserne er til gengæld ikke bulede. Crash Bagage Robust koster, hvad italiensk mode nu koster. Det vil sige fra 390 euro eller ca. 2.950 kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Crash Bagage)
https://thegadgetflow.com/portfolio/durable-suitcase-collection/ sjov brugt udseende kuffert
https://crashbaggage.com/en/ samme
Skriv et svar