Problemet med rejsekufferter kender alle: De optager en masse unødvendig plads, når de ikke er fyldt. Derfor anbringes de typisk, hvor de generer mindst – i garager, kældre, på lofter eller ligger oven på klædeskabet.
Den italienske designer Andrea Ponti har en løsning. Hans nye Jollying Pebble kufferter kan nemlig klappes sammen, mens de ikke er i brug. Til omtrent en tredjedel af deres normale størrelse på rejsen.
Ponti har sit design-studio i Hong Kong, hvor plads generelt er en mangelvare. Derfor har han bl.a. tegnet mini-busser på el, droner med plads til to passagerer eller eldrevne og førerløse dobbelt-dækker-busser, som er smalle nok til at færdes i Hong Kongs trange gader.
Desuden har Andrea Ponti arbejdet på flere Samsonite projekter, så han har erfaringer fra kuffert-sektoren, han kan lægge i de nye Jolly Pebbles.
Jolly Pebble folde-kufferten vandt en If Design Award 2022 i Tyskland tidligere på året. Selv kufferten vil inden længe blive sat i produktion af den kinesiske bagage-fabrikant Jollying Industrial Co.
Ponti Design hævder, at kufferten kan udvides eller foldes sammen med én hånd. Den har teleskop-håndtag, 360 graders lydløse hjul, lynlås hele vejen rundt og TSA-godkendt lås….
(Indledningsfoto til artiklen: Ponti Design Studio)
Skriv et svar