Når man læser, ser og hører nyheder hver dag, kan man sagtens få det indtryk, at den frygtede Corona virus har hele vores klode i sin hule hånd.
Det er næsten korrekt, men kigger man nøje på verdenskortet fra Johns Hopkins University, der løbende måler COVID-19 udbredelsen, er der stadig et dusin virus-frie lande.
De fleste af dem er totalt ukendte. De er små ø-lande midt ude i Stillehavet, hvor Corona virussen endnu ikke har fundet vej til.
To af landene er der store tvivl om. De er kun markeret som Corona-frie, fordi deres myndigheder ikke giver oplysninger om smittens eventuelle udbredelse.
Det ene land er Turkmenistan i Kaukasus. Det andet er Nordkorea, hvor diktator Kim Jong-un konsekvent hævder, at hans land er sluppet fri for Corona.
Det tror de færreste på er rigtigt. De seneste billeder, der er kommet ud fra det lukkede land viser imidlertid, at topfolk, der omringer diktatoren, alle går med ansigts-maske.
Altså ender det med, at der kun er ti små pletter på verdenskortet, hvor man kan bevæge sig rundt uden at være bekymret for Corona – medmindre man selv har slæbt den ind.
Alle 10 ligger i det sydlige Stillehav – Kiribati, Marshall øerne, Mikronesien, Palau, Samoa,Solomon øerne, Tonga, Tuvalu og Vanuatu.
De bekræfter, at isolation er det bedste forsvar over for pandemien. På den anden side er øerne dybt afhængige af turister, der nu bliver væk. Hoteller som på artiklens indlednings billede fra Samoa står gabende tomme….
(Indledningsfoto til artiklen: Holger Detje / Pixabay)
Skriv et svar