Når lønningsdagen kommer en gang om måneden, handler det for de fleste om at fordele de surt tjente kroner mellem alle hverdagens mange poster, efter at huslejen og billånet er betalt.
Der skal naturligvis mad og drikke på bordet, men dernæst skal der også lægges penge til side til den næste rejse
Næsten halvdelen af danskerne (44 pct) fortæller, at de prioriterer ferie og rejser som en af de ting de lægger flest penge til side til i hverdagen. Kun mad på bordet er vigtigere.
Det viser en ny undersøgelse, som den store rejseudbyder Apollo har foretaget blandt 1.017 danskere.
Analysen viser dermed også, at ferierejser ikke længere betragtes som en luksusvare. Det er det snarere for mange danskere, når de skal købe tøj, sko og accessories, eller de skal ud at spise på restaurant.
De udgiftspunkter følger nemlig efter rejserne på de næste pladser på danskerne budget. 31 pct. prioriterer nyt kluns og fodtøj og 28 pct. at komme ud at spise med kniv og gaffel.
”I charterferiens spæde ungdom var det langt fra alle forundt at tage en flyver til Middelhavet bare én gang om året. Sådan er det ikke længere. Rigtigt mange danskere har luft i budgettet til at rejse d og opleve verden. Mange gør det flere gange om året,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Han fortæller, at danskernes ændrede rejsevaner bl.a. giver sig udslag i faste ferierejser om sommeren og om vinteren. Derudover drysser flere og flere en storbyrejse og en weekend i f.eks. Dubai hen over året.
Længere nede på listen over vigtige ting, som der skal være penge til, kommer f.eks. møbler til hjemmet (24 pct), motions-udstyr og medlemskaber af fitness klubber (18 pct) samt nye elektroniske gadgets (14 pct)….
Skriv et svar