Helt som forventet er de fleste lande i EU og Schengen området markeret grønne fra i morgen lørdag den 26. maj klokken 16. Men ikke alle – kun 19. Der er også lande, hvor regioner er grønne, mens resten er gul eller orange.
Så helt grøn blev Europa altså ikke fra i morgen. Der findes tillige gule lande og orange lande, hvor man henholdsvis skal være ekstra forsigtig og, hvor Udenrigsministeriet råder fra at rejse til.
De gule og orange farvede områder kan enten fortsat have høje smittetal. I nogle lande er den nye Delta variant begyndt at rumstere faretruende. Eller de kedelige kulører, at de pågældende regioner har særligt skrappe Corona krav for danske turister.
Disse lande har fået en ny skraveret orange på ministeriets landkort. De markerer, at smittetallene er lave, men restriktionerne skrappe.
De helt grønne lande er fra i morgen Belgien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
Spanien har 13 grønne regioner, mens resten af landet er gult. Derfor tjek lige på forhånd, hvor i det spanske I har planer om at tage hen. I Portugal er kun ferieøen Madeira grøn – det øvrige af landet gult.
Orange lande, som man skal holde sig fra i Europa, er i denne uge Estland, Finland, Holland, Irland, Island, Letland, Norge og Ungarn.
Udenrigsministeriet har ikke i dag foretaget ændringer for regler for lande uden for EU. Derfor er det f,eks. ikke noget nyt omkring de vigtige rejselande USA og Storbritannien….
(Indledningsfoto til artiklen: Leah Kelley / Pexels)
Skriv et svar