Forretningsfolkene er efterhånden ved at vende tilbage til flyene, selvom de har været længere om det end turisterne. De stod parat med pakkede kufferter den dag, rejse-restriktionerne blev lempet.
Nu kunne det imidlertid se ud, som om business kundernes store comeback kunne blive forsinket igen. Flere store amerikanske virksomheder kræver nemlig, at kun deres fuldt Corona vaccinerede medarbejdere må tage på tjeneste-rejse. Ansatte uden stik i armen må blive hjemme på deres kontor.
Ifølge det amerikanske online medie ”Business Travel News” (BTN) er storbanken JP Morgan Chase den første af de helt store amerikanske virksomheder, som har meldt sine nye regler ud. Finans-koncernen har et af USA’s allerstørste rejse-budgetter.
Begrænsninger for ikke-vaccinerede ansatte gælder ikke kun rejser hos JP Morgan Chase. De pågældende må heller ikke deltage i fysiske møder i virksomheden. De må kun være med via skærm og video-møde.
Banken er bestemt ikke ene om den Corona politik:
I en rundspørge fra Global Business Travel Association (GBTA) erklærer 40 procent af de amerikanske virksomheder vil forlange Corona vaccination af deres medarbejdere, før de får lov til at tage på forretnings-rejse. Det samme gælder personlige kundemøder.
I Danmark kan lignende regler formentlig også komme på tale. Ikke alle virksomheder vil nok gå så langt som Mærsk koncernen, der kræver fuld vaccination af alle sine ansatte, før de kan gå på arbejde.
I morgen fredag holder den danske regering et møde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening om, hvorvidt ansatte igen kan pålægges Corona test. Forslaget kommer fra Dansk Industri.
Regeringen har fået opbakning af Folketingets partier til at genindføre Corona pas. I den forbindelse er det blevet aktuelt at se på, om arbejdsgiverne igen skal have mulighed for at pålægge ansatte at lade sig teste og fremvise Corona pas, når de kommer på arbejde….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar