Pasta ved Trevi-fontænen, shop amok i Selfridges eller en tur i Sagrada Familia. Storbyferie kombinerer alt det, som mange af os godt kan lide, når vi skal have et afbræk fra hverdagen: Kulinariske oplevelser, shopping og kultur.
Men mens langt de fleste (59 pct.) foretrækker at rejse på storbyferie med deres partner og samlever – så har kvinder større tendens til at ville opleve Paris, London og New Yorks fortræffeligheder med en rigtig god veninde.
Ifølge en ny analyse fra Apollo Rejser svarer knap hver tredje (30 pct.) kvinde nemlig, at de foretrækker at rejse på storbyferie med en veninde fremfor manden eller kæresten. Analysen er foretaget blandt 1.022 rejseglade danskere.
Men måske er sandheden i virkeligheden, at kvinder bedre kan lide at tage på storbyferie end mænd. De bruges jo ofte til grundige shoppingture, hvor butikker og priser bliver studeret i timevis.
Samme Apollo undersøgelse afslører således, at hver 6. mand (16 pct) aldrig rejser på storbyferie. Og når han gør, skal et være med sin partner (61 pct) eller med hele den nærmeste faminie (19 pct). Kun 16 pct. tager afsted med flere venner. Meget færre med kun en enkelt god ven.
Det er også kvinderne, der typisk bestemmer, hvor både charterferie, rundrejse eller storbytur skal gå hen. Mændene skal åbenbart bare punge ud og tage med. Et lidt gammeldags kønsmønster, ville man mene.
Kun én type storbyrejse har mændene i teten. Det er ferier, hvor emnet er alt andet end shopping og museums-besøg. I stedet står der f.eks. fodbold eller anden sport på programmet. Så samler man en hel gruppe venner, bestiller, fly, hotel og fodbold billetter og har en weekend uden koner og børn.
Stor fremgang i storbyferie
Hvad der er den specifikke agenda for dette forårs mange storbyrejse, fortæller analysen fra Apollo dog ikke præcist.
Men kigger man på de mest populære rejsemål for en kort storbytur, er det Budapest i Ungarn og Malta, der hitter her i foråret. Også USA eller Italien ligger traditionelt højt i forårsrejserne.
Her i år går det så ekstra stærkt. Ifølge Apollo ligger salget af storby rejser over 30 pct højere end på samme tidspunkt for et år siden. Særligt Miami og New York har fået fart på i de seneste par uger.
Når danskerne så rejser bort på en storbyferie, er de ikke bange for at betale penge for den. Rigtigt mange bestiller fem-stjernede hoteller. De vil forkæles, når de f.eks tager en forlænget weekend til udlandet.
Apollo er en af Nordens største rejsearrangører med en million passagerer om året og 500 medarbejdere til at servicere dem.
Skriv et svar