De fleste danskere har vænnet sig til at tage Dankortet frem, når der skal betales i supermarkeder eller special-butikker.
Flere og flere bruger også MobilePay. Det gælder især de yngre årgange, der alligevel har mobiltelefonen på sig døgnet rundt.
Kontanter? Dem må også jeg indrømme, at jeg sjældent har på mig. Måske lidt mønter, men ellers ikke. Pladsen i pungen er i dag optaget af kreditkort, rejsekort, kaffekort og medlemskort til diverse butikskæder og olieselskaber.
Helt anderledes ser situationen ud, når danskerne skal ud at rejse. I udlandet har kontanter stadig stor betydning, viser en ny analyse fra Apollo Rejser.
Hver tredje dansker (32 pct) veksler nemlig ferie-kontanter hjemmefra, mens hver syvende (13 pct) hævder kontanter, når de er fremme på ferie-destinationen.
Særligt kvinder og nordjyder kan godt lide kontanter, mens kreditkortet luftes med hos mænd og københavnere.
Ifølge Apollos rundspørge fortæller 36 pct. af de danske ferie-kvinder, at de veksler til kontanter hjemmefra. Hos mændene siger 43 pct, at kreditkortet er det foretrukne betalingsmiddel, når de befinder sig i udlandet.
De fleste danskere vælger dog den gyldne mellemvej. De sørger for at have både kreditkort og kontanter med på ferien. 47 pct. bruger kontanter til køb af småting og kreditkort til de dyrere ting. Kreditkort bruges i høj grad også på restauranter.
Glenn Bisgaard, der er kunde- og kommunikationschef hos Apollo, mener, at både-og løsningne er den mest fornuftige, når det handler om ferievaluta:
”Vi forsøger at rådgive vores rejsende om, hvor langt pengene rækker på de enkelte rejsemål. På næsten alle destinationer vil man f.eks. opleve, at man ikke kan betale med kort på de mindre steder, ved køb for småbeløb eller i taxaer,” forklarer han.
Én type dansker kører sit helt eget løb, fremgår det af den nye analyse. Det er nordjyderne, hvor ”cash is king.” De vil have kontanter på lommen, når de er ude at rejse:
38 pct. veksler af nordjyderne veksler til kontanter hjemmefra, inden de tager på ferie. 35 pct. har både kort og kontanter ed.
Modsat københavnerne. Her satser næsten halvdelen (46 pct) udelukkende på Visa, Dankort, Eurocard, American Express, Mastercard osv
Apollo er en af Nordens førende rejse arrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året….
Skriv et svar