Der står Ryanair på hvert tiende rutefly afgang i de første ni måneder af i år. Irerne er dermed Europas klart største flyselskab – målt i passagertal..
Samtidig viser nye tal, at hver tredje flyvning foregik i et lavpris-selskab. Mere præcist 32,5 procent. Lavpris-flyene har dermed 20-doblet deres markedsandel siden 1998.
Tallene stammer fra Eurocontrol, hvis flyveledere styrer den overordnede lufttrafik på himlen over Europa. De afslører samtidig, at lavpris-selskaberne har øget deres markeds-andel med over to procent under Corona pandemien. I 1998 stod de således for 30,3 procent af alle afgange.
Eurocontrol skriver, at de ”gamle” fuld-service selskaber ikke rigtigt tog de frække lavpris-konkurrenter alvorligt i begyndelsen af dette årtusinde.
Det har sandelig ændret sig i mellemtiden. I de senere år har flere af de ”gamle” flyselskaber i Europa etableret egne lavpris-døtre for at kunne følge med trenden.
Mest kendt er nok Lufthansa med Eurowings eller KLM med Transavia. Også SAS forsøger at følge trenden med sine SAS Connect og SAS Link. De skal håndtere ruter, hvor SAS slås direkte med lavpris-selskaber som f.eks. Norwegian, Ryanair, Euroconnect, easyJet eller Wizz Air.
En anden typisk ved lavpris contra høj pris selskaber er, at de billige koncentrerer sig om relativt korte ruter i Europa, hvor der er et stort passager-underlag.
Desuden bruger lavpris-selskaber som regel kun én flytype for at spare omkostninger. Hos Ryanair og Norwegian er det Boeing 737, mens easyJet og Wizz Air koncentrerer sig 100 procent på Airbus A320.
Efter Corona pandemien var det især Ryanair og Wizz Air, der så en stor efterspørgsel komme på ferie-rejser til Sydeuropa. Forretningsfolk, som de to lavpris-selskaber er mindre afhængige af, vendte først tilbage noget senere.
Resultatet er, at begge flyselskaber i dag har flere afgange end før Coronaen. Ryanair ligger på 109 procent i forhold til 2019 – Wizz Air på 112 procent. Næsten alle andre selskaber mangler stadig 10 til 20 procent i at nå deres tidligere niveau….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Pexels)
Skriv et svar