Mens de fleste af de traditionelle flyselskaber – såkaldte netværks-selskaber som f.eks. SAS, Lufthansa. British Airways og Air France et tilbageholdende i deres prognoser for den nærmeste fremtid, buldrer lavpris-selskaberne frem.
Dermed sker lige præcis dét, som mange luftfarts-analytikere havde spået: Discount selskaberne kan flyve ud af Corona krisen som de store vindere.
En frisk analyse fra Eurocontrol afslører, at fem af de 10 mest travle flyselskaber i Europa i sidste uge, var lavpris.
Ryanair havde klart flest afgange af alle, mens easyJet kom ind på en europæisk tredjeplads. Ryanair var 2.229 gange i luften og easyJet præcist halvt så mange – 1.101.
Til sammenligning landede SAS på en tiendeplads med 390 afgange. Lufthansa placerede sig som nummer fire i Europa med 892 flyvninger.
Hvad der næsten siger mere i Eurocontrols tal er, at SAS fortsat ligger 50 procent under aktiviteten for to år siden – inden Corona. Hos Lufthansa er det 45 procent.
Helt anderledes hos de fleste lavpris-selskaber. Ryanair er f.eks. kun 15 procent bagud og Wizz Air bare fire procent. Det tyrkiske lavpris-selskab flyver sågar lige så meget som i 2019.
Eurocontrol er den myndighed, der koordinerer flyveledere over hele Europa og dermed holder kontrol med luftrummet over vores verdensdel.
Trenden i Eurocontrols daglige og ugentlige tal er tydelig: Lavpris ligger i overhalingsbanen, mens fuld-service-selskaberne stadig kæmper med efterveerne fra Corona.
En norsk fly-analytiker mener sågar, at billig-selskaberne inden længe vil dominere markedet i Europa:
De tre største flyselskaber vil være lavpris, og vi vil ser mange flere billige flybilletter fremover, siger Hans Jørgen Elnæs til det norske branche-medie ”Flysmart24:”
”Jeg forventer, at lavpris selskaberne vil køre stærkt frem med lave og attraktive billetpriser i tiden frem for at øge deres markedsandel. De traditionelle flyselskaber er belastet af ny Corona gæld og må leve med betydeligt højere omkostninger. Derfor kan de i udgangspunkt ikke konkurrere på pris. De ved Ryanair og Wizz Air alt om,” forklarer Elnæs….
(Indledningsfoto til artiklen: Polina / Pexels)
Skriv et svar