Lige i øjeblikket er det ret besværligt at rejse fra Danmark til paradis-øerne Maldiverne i det indiske ocean.
Først og fremmest må udenlandske turister slet ikke besøge Maldiverne før tidligst i midten af juli. På grund af Corona faren er øerne helt lukkede for tiden.
Dernæst står Maldiverne ikke på det danske udenrigs-ministeriums positiv-liste over lande, vi må rejse til. En tur til paradiset er derfor på eget ansvar.
Alligevel begynder rejsebureauer og hoteller på øerne at reklamere for enestående bade- og slappe-af-i-solen ferie denne sommer.
Det vildeste lige nu er, at man kan leje en hel ø til sig selv. Det er dyrt, men man kan jo tage hele familien og/eller den nærmere vennekreds med. Plads er der rigeligt af – og så bliver prisen noget mere human, når man kan fordele den på flere hoveder.
Markedsføringen kan ikke overraske, for turismen leverer en tredjedel af alle stats-indtægter på Maldiverne. Siden marts har øerne været lukket – og pengekassen tilsvarende tom.
Bo på din private ø
Et af de nye lokke-tilbud fra Maldiverne er, at man kan leje sin helt egen ø. Til en fler-dages fødselsdagsfest, et bryllup, et event med venner – eller bare at føle sig som Robinson Crusoe med Fredag, Kun to i paradis sammen.
Naladhu Private Island er et af de luksus ressorts på Maldiverne, der gerne udlejer hele øer. Ressortet omfatter 20 private huse ved en smuk lagune i ø-gruppens South Male atol.
Prisen er 35.000 US dollars pr. nat – ca. 236.000 kroner. Kostbart well. Husene har plads til i alt 50 gæster. Fordeler man udgiften, bliver det kun 700 dollars eller ca. 4.700 kroner pr. næse.
Med i prisen følger en flot hvid strand med azur-blåt havvand, adgang til en lille jungle, egen pool til hvert hus, luksus spa-område, mad og måltider i topklasse samt personlig butler service 24 timer i døgnet.
Den komplette ø-pakke omfatter desuden personligt tilpassede mener i ressortets restaurant, et hel-dages cruise på en privat yacht og adgang til nærliggende ”søster-øer” på atollet.
Alt i alt lyder det hele ikke helt så dyrt som i begyndelsen af denne artikel.
Også det danske rejsebureau Blixen Tours har et lignende tilbud om at leje sin egen ø på Maldiverne. Her hedder ressorterne Soneva Jani og Soneva Fushi.
Jani øen har 27 luksus villaer og Fushi 71. Flere af dem er bygget på pæle ude i vandet.
På Jani er den mindste ferie-villa på 416 kvadratmeter. På Fushi fylder den største 1.226 kvadratmeter fordelt på to etager.
Så har man altså også rådighed over fire soveværelser, stor pool, sauna, dampbad, eget fitness center, tv-lounge og en personlig vand-rutsjebane.
Prisskiltet er på 850.000 kroner pr. nat pr. ø. Voldsomt? Måske. Normalt koster en enkelt overnatning i én villa op til 150.000 kroner pr. nat. Alt i alt er tilbuddet fra Blixen Tours altså ret ”billigt.” Det er gyldigt frem til september.
Åbning med betingelser
Maldivernes regering meldte ud onsdag, at udenlandske turister igen kan komme på besøg på øerne fra midten af juni. Til den tid vil man igen kunne få et gratis 30-dages visum ved ankomst med fly.
Turister skal dog regne med en del flere begrænsninger end tidligere:
Man skal f.eks. have dokumentation for, at man har en bekræftet hotel-booking.
Man skal også huske at have maske på, når flyet lander i Maldivernes lufthavn.
I lufthavnen får alle ankomne passagerer målt deres krops-temperatur. Er den for høj, bliver de omgående og deres ledsagere sendt til en COVID-19 test, som de selv skal betale.
Derudover vil Maldiverne løbende tage Corona stikprøver på ankomne turister. – og de er så gratis.
Ved positive resultater på Corona testen, vil de pågældende blive sendt i 14 dages karantæne. Det foregår enten på et hospital eller på hotellet, hvis det har de fornødne faciliteter til isolation.
Turister må heller ikke skifte hotel eller feriebolig, mens de befinder sig på Maldiverne. Inden hjemrejsen kan de rejsende få foretaget en ekstra virus-test,
(Indledningsfoto til artiklen: Blixen Tours)
Skriv et svar