Med SAS’ fordobling af sine afgange mellem København og Shanghai bliver det i princippet lettere at rejse til Kina for danskere.
Og dog. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside udsteder Kina fortsat ikke visa til indrejse – med undtagelser naturligvis.
I gamle dage havde København også nonstop ruter til Hong Kong. Om de genåbnes, må tiden vise. Indtil da må danskere tage en omvej via f.eks. London eller Frankfurt for at besøge den tidligere britiske kronkoloni.
I hvert fald gør Hong Kong det nu nemmere end i flere år at rejse til den fascinerende storby. Også på det punkt adskiller Hong Kong sig fra selve Kina.
Fra i dag sletter Hong Kong f.eks. sin såkaldte «amber code», der forbød udlændinge at besøge restauranter og barer i de første tre dage efter deres ankomst.
Det oplyser Hong Kong Tourist Board, der ser initiativet som en åbning af porten til internationale turister. De har altid været en stor indtægtskilde for Hong Kong og har været hårdt savnet i de seneste tre år med Corona restriktioner.
Turister nu frit besøge restauranter, barer, natklubber, fitness-studier og indkøbs-centre. Straks efter at de er landet, skriver nyhedstjenesten CNN.
Turister slipper desuden for at installere Hong Kongs særlige Corona app. Den skulle tidligere bruges til at få adgang til mange ting, samtidig med at den holdt kontrol med, hvor telefonens ejer bevægede sig rundt.
Helt vidt åbne er dørene dog langt fra:
Turister skal fortsat være fuldt Corona vaccinerede og acceptere, at de bliver afkrævet en PCR-test ved ankomst og en ny to dage efter.
Desuden skal de tage en kviktest hver femte dag under opholdet og endelige tage en ekstra Corona kviktest 24 timer inden afrejse fra Hong Kong.
Hong Kong begyndte så småt at lempe sine rejse-restriktioner i september, hvor man droppede et krav om at holde sig i karantæne på et hotel den første uge efter ankomsten. Turister kunne også gå frit rundt bortset fra på restauranter, barer osv.
I November begyndte Hong Kong så at tillade turist-grupper – ikke individuelle rejsende – at besøge attraktioner som forlystelsesparker, museer, templer og særligt afgrænsede områder på udvalgte restauranter….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar