Med virkning fra i dag den 21. maj kan man igen rejse frit ind i Israel. Slut med Corona tests og at gå i karantæne straks efter ankomsten til landet.
De eneste ting, man skal huske, er at udfylde en indrejse-formular højst 48 timer inden flyafgang til Israel. Det andet krav er, at man har rejseforsikring med, der dækker udgifter relateret til Corona.
Israel har svinget meget i sine Corona regler gennem de seneste par år. Landet har en meget høj andel af vaccinerede indbyggere, men har alligevel haft flere smittebølger.
Af den grund var det i perioder kun tilladt for lukkede grupper af turister at besøge Israel. I god tid før sommersæsonen åbner landet imidlertid op nu.
Følg eventuelt med på Udenrigsministeriets hjemmeside under rejsevejledninger for Israel her….
(Indledningsfoto til artiklen: Toa Heftiba Sinca / Pexels)
Skriv et svar