Her til nytår er det blevet lettere at rejse til Kroatien – også for danskere.
Balkan-landet er nemlig officielt gået over til euro som sin nye valuta. Kroatien bliver dermed det 20. land med den fælles Europa-mønt.
Samtidig er Kroatien omsider blevet medlem af Schengen-samarbejdet. Det betyder, at besværlige paskontroller forsvinder for indbyggere fra Schengen-landene, heriblandt Danmark.
Kroaterne, der engang var del af Jugoslavien, blev selvstændige i 1991. I dag er Kroatien helt afhængige af udenlandske turister. I de første 11 måneder af 2022 var det 16 millioner.
Set i den sammenhæng er de to nye ændringer til nytår en stor forbedring. Man behøver således ikke længere veksle sine kroner eller euro til den lokale Kuna, men kan bruge euro hele vejen igennem.
Overgangen til de nye tider sker dog ikke fra dag til dag. F.eks. vil både kuna og euro fungere side om side indtil den 14. januar. Vekselkursen mellem de to er 7,53 kuna for én euro.
Grænse-overgangene mellem Kroatien og nabolandene indfører pasfrihed med det samme. I Kroatiens lufthavne vil det først ske dem 26. marts….
(Indledningsfoto til artiklen: Patricia Jekki / Unsplash)
Skriv et svar