Gode nyheder til dem, der planlægger en fly- eller sø-rejse til Bulgarien eller Rumænien til sommer.
Fra påske-søndag den 31. marts bortfalder kravene om paskontroller for rejsende fra andre Schengen-lande. Dermed også danskere.
Det kan først og fremmest spare noget ventetid og færre køer i lufthavnene, når man f.eks. tager på ferie ved Sortehavs-kysten eller vil besøge byer som Vargas og Bukarest.
Passet skal man dog huske at tage med alligevel. Det skal f.eks. bruges, når man rejser ind i Danmark igen.
Desuden er det altid bedst at have sit pas, når man bliver bedt om at identificere sig i udlandet – f.eks. i hoteller, i banker, af politiet osv.
Bortfaldet af pas-kontrollen i Bulgarien og Rumænien den 31. marts gælder i øvrigt kun rejser med fly eller skib.
Folk, der kører i bil eller bus, skal fortsat vise pas. F.eks. ved grænserne mellem Ungarn og Rumænien eller Bulgarien og Grækenland.
Schengen-området dækker de fleste EU-lande samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, men ikke Storbritannien og Irland….
(Indledningsfoto fra Bulgarien til artiklen: Neven Myst / Unsplash)
Skriv et svar