Kina har været et meget mere lukket land efter Corona pandemien end mange andre store rejse-markeder.
Først nu er den internationale flytrafik og krydstogterne ved at være på normalt niveau igen. Flyforbindelserne til og fra Danmark er dog stadig færre end før pandemien.
En af de nye åbninger i Kina må være særligt interessant for bjergbestigere. Kineserne har nemlig omsider gen-åbnet adgangen til Mount Everest via den såkaldte tibetanske rute.
Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNN var den kinesiske rute til verdens højeste bjerg den mest populære i årene mellem 2000 og 2007, fordi den blev betragtet som mere sikker end adgangen via nabolandet Nepal.
Det ændrede sig dog meget brat i 2008, hvor Kina arrangerede OL i Beijing. Da blev den olympiske ild tændt på Mount Everest og bjerget lukket for adgang i mange måneder.
Det var noget, der kostede mange bjergbestigere mange penge. Siden er det meste af trafikken flyttet til den nepalesiske side.
Kinas nye gen-åbning kan formentlig lokke flere udenlandske bjerg-entusiaster tilbage, selvom det aldrig bliver rigtigt mange.
Kineserne har nemlig sat en grænse på maksimalt 300 ikke-kinesiske bjergbestigere om året, og de skal igennem en besværlig godkendelses-proces, før de får lov til at betræde Mount Everest via den nordlige rute over Tibet:
For det første er det tidsrummet kort – nemlig normalt mellem slutningen af april og midten af ma.
For det andet skal udenlandske turister søge om både visum til Kina og til Tibet, der i dag er en autonom region i Kina….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Clarke / Unsplash)
Skriv et svar