Selvfølgelig er det imponerende, at Boeing gennem 53 år har solgt 10.574 eksemplarer af sit 737 passagerfly, eller Airbus har fået afsat 9.273 styk A320 på kun 33 år. Men de er småting, når man kigger på, hvilke fly der er fremstillet flest af gennem luftfartens historie.
De globale bestsellere er alle mindre fly – enten sportsfly til civilt eller jagerfly til militær anvendelse.
Næppe overraskende fandt den helt produktion sted under anden verdenskrig. Både Nazi-tyskland og Rusland fremstillede enorme antal af deres jagerfly.
Den engelske avis ”Daily Telegraph” har ladet en håndfuld historikere samle en Top-10 over de mest udbredte flytyper nogensinde i verden. Resultatet er nok lidt skuffende for briterne selv. De har nemlig kun én flytype med på toplisten.
Det er den berømte Supermarine Spitfire fra anden verdenskrig. Spitfire var bygget i tre og blev fremstillet i 22.685 eksemplarer. Lige nok til en ottende-plads i historie-bøgerne.
Verdens mest udbredte fly gennem tiderne er det lille amerikanske Cessna 172 Skyhawk sportsfly med plads til fire ombord. Over 44.000 af den høj-vingede klassiker har hængt under himlen siden introduktionen for 64 år siden.Se artiklens indledningsf
Cessna har også to andre flytyper med i den globale Top 10 – Cessna 150 på femtepladsen og Cessna 182 på position syv. Det gør Cessna til verdens klart største flyfabrik gennem tiderne.
Boeing og Airbus har uden tvivl større omsætning end Cessna – airlinere og militærfly koster jo meget mere end små sportsfly. Til gengæld kan de to giganter kigge laaangt efter at nå produktionstal på linie med Cessna, der har sit hovedsæde i den amerikanske delstat Kansas.
Verdens mest solgte fly blev også verdens mest kendte for en kort periode. Det var, da den pur-unge tyske pilot Mathias Rust landede en Cessna 172 på den røde plads i Moskva.
Rust havde formålet at undgå den russiske radar på hele sin flyvetur fra Helsinki til Moskva. Først da han steg ud af sit fly på den røde plads – fulgt af verdenspressens øjne – blev han stoppet og anholdt af de russiske myndigheder.
Apropos Rusland. Her blev verdens næst-mest udbredte fly bygget mellem 1941 og 1945. Russerne formåede at producere 36.185 Ilyusjin Il-2 Stormovik jagerfly på kun fire år. Det er også en verdensrekord i sig selv.
Stormovik spillede en stor rolle på Østfronten under anden verdenskrig, hvor det ikke just elegante, men meget effektive fly blev brugt som både jager og til luft-til-jord angreb.
Så vigtig var Ilyusjins konstruktion, at den russiske diktator Joseph Stalin kaldte Il2 for lige så livsnødvendig for den røde hær som luft og brød.
Lige efter Stormovik kommer en af dens hovedfjender. Tyskernes Messerschmidt Bf 109 holder en global tredjeplads med 34.852 fremstillede eksemplarer. Også den tyske Focke-Wulf 190 ligger på hitlisten med 20.051 styk.
Deler man Top-10 listen op i civile og militære fly, får de hver fem af pladserne. De civile sportsfly kommer alle fra de to amerikanske mærker Cessna og Piper….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Baumeler / Pixabay)
Skriv et svar