England er i øjeblikket ramt af den største togstrejke i årtier, og den ser ud til at fortsætte helt frem til søndag.
Ifølge de engelske medier står de stridende parter meget langt fra hinanden, og togselskaberne anbefaler folk at bruge busser eller biler. Resultatet er overfyldte veje og gader – især i London.
Danske rejsende i London mærker allerede strejken på egen krop: Lange ventetider på taxier, køer ved bus-stoppesteder og kun få metro-tog i ”Tuben.”
Danskere, der har planlagt at tage til London i de kommende dage, må væbne sig med uendelig tålmodighed eller blive hjemme.
For det første har de britiske lufthavne samme personale-problemer som lufthavne på kontinentet. De betyder køer ved bl.a. sikkerheds-kontrollen. Desuden har den største lufthavn af dem alle forstoppelse i bagage-håndteringen.
For det andet er 15 togselskaber ramt af strejken – deriblandt alle, som forbinder lufthavnene omkring London med City.
Heathrow Express har f.eks. 150 afgange i begge retninger på en dag. Togene kører efter en reduceret fartplan med kun to afgange i timen i dag. Togselskabet advarer ifølge BBC om, at trafikken kan blive stoppet helt i løbet af ugen.
Avisen ”The Sun” skriver, at togene på Gatwick Express mellem Londons næststørste lufthavn og Victoria Station stort set slet ikke kører for tiden.
Samme problemer er der med togene til og fra Stansted og London Luton lufthavnene. Stansted har ligesom Heathrow kun to afgange i timen, hvilket slet ikke er nok til at håndtere de mange flypassagerer….
(Indledningsfoto til artiklen: Heathrow Express)
Skriv et svar