Luftens dronning fylder 50

Det er ikke spor høfligt at give verdens mest berømte passagerfly kælenavnet for en elefant. Mange piloter foretrækker nemlig at kalde Boeing 747 for ”luftens dronning”.

Trods sine størrelse udstråler flyet en majestætisk elegance, når det først er kommet på vingerne. Nede på jorden kan Boeing 747 virke klodset, men det er den ingenlunde, når den transporterer op til 400 passagerer mellem stort set alle hjørner af verden, der er udstyret med en lufthavn.

Dronningen fylder rundt i morgen lørdag. Da er det præcist 50 år siden, at det store fire-motors fly med type-betegnelsen B-747 for første gang løftede sig fra jorden over Boeings fabriks-område over Seattle oppe i det nordvestlige hjørne af USA.

Den første flyvetur varede omtrent en time. Den gik godt, men ingen hos Boeing drømte om, at et af de vigtigste fremskridt i civil luftfart blev taget hin kolde 9. februar 1969.

1.548 eksemplarer er der siden bygget af Boeing 747, som hurtigt fik kælenavnet ”Jumbo” af passagerer og presse.

Flyet var jo enormt på den tid, og selvom 747’eren siden er overgået i størrelse af Airbus A380, er fødselaren fortsat et stort fly – og det er helt sikkert en langt større succes end Airbus’ meget nyere rival.

Den triste del af historien er, at pensions-alderen begynder tidligt, når man er et passagerfly. Boeing er stort set stoppet med produktionen af B-747.

Kun nogle få bestillinger triller stadig ind hos Boeing, og de er næsten alle på Cargo udgaven af 747.

USA’s præsident Donald Trump har bestilt to Boeing 747-800 som hans nye Air Force One. Dem køber han imidlertid lettere brugt hos et russisk flyselskab, der er gået konkurs.

Den gamle dame er kommet op i årene og er blevet for dyr at holde i drift – sammenlignet med moderne to-motorers langdistance fly som Airbus A350 eller Boeings egne 787 Dreamliner og 777X. Fire ældre motorer drikker betydeligt mere brændstof end to nye og økonomiske.

Piloterne elsker til gengæld Boeing 747. I flere hyldest-artikler i udenlandske medier, som er udgivet i de seneste par dage i anledning af den runde fødselsdag, kan man læse kommentarer som:

”Boeing 747 er det skønneste fly i verden. Hun er nem at flyve, og allerede for 50 år siden blev hun forsynet med tre eller fire af alle vigtige ting. Det gør hende til et meget sikkert og trygt fly at bruge.”

Nogle myter vil vide, at 747’eren oprindeligt blev designet som et rent fragtfly. Meget oplagt, fordi man har et kæmpestort lastrum i hele flyets længde. Piloter og personale sidder på førstesalen oppe i “puklen”.

De fleste af den Jumboer, vi kommer til at se i de kommende år, vil være fragtfly. Alle større flyselskaber er i fuld gang med at afvikle ”luftens dronning”. Det gælder også to af de mest trofaste brugere i Europa – British Airways og Lufthansa.

En anden myte fra for 55 år siden fortæller, at chefen for USA’s dengang største flyselskab – PanAm – lagde et hårdt pres på Boeings ledelse for at få et passagerfly, der var dobbelt så stor som datidens meget udbredte Boeing 707.

PanAm boss Juan Trippe kunne nemlig se, at et meget stort passagerfly med en rækkevidde på tværs af Atlanten kunne revolutionere luftfarten.

I 1960’erne var flyrejser kun for de få, der havde råd. Trippe ville gerne have, at også almindelige mennesker skulle kunne få råd til en billet.

Boeing færdiggjorde 747’eren på fire år – den halve tid af normalt. 50.000 Boeing medarbejdere var involveret i projektet. De sled i døgndrift i bl.a. en ny-opført bygning, som var verdens største fabrikshal.

Den første ruteflyvning med jumbo’en stod PanAm (Pan American Airlines) naturligvis for. Den gik mellem New York og London den 12. januar 1970.

I løbet af årtierne blev det store fly løbende forbedret. Motorerne blev større og stærkere. Rækkevidden blev øget, og den oprindeligt ret korte førstesal forlænget markant.

Den første udgave hed Boeing 747-100 – den mest udbredte 747-400. Sidstnævnte gik på vingerne i slutningen af 1980’erne og er solgt i næsten 700 eksemplarer. Mange af dem er stadig i aktiv tjeneste.

Boeing 747-400 kan transportere op til 660 passagerer 13.450 kilometer langt og med en maksimal hastighed på 920 kilometer i timen.

Meget mere almindelige er dog heldigvis varianter med 416 i tre klasser eller 524 sæder med to. Så havde hver passager også lidt mere plads til at strække benene.

Den seneste – og sikkert sidste – udgave er Boeing 747-8 fra 2011. ”Dash Eight” har et forlænget skrog på 76,3 meter og en førstesal i det halve af flyets længde.

Det får 8’eren til at virke mere elegant end alle sine forgængere, men lige lidt hjalp det. Interessen hos flyselskaberne er dalet nærmest ned til frysepunktet.

Da jumbo’en var på karrierens højdepunkt, producerede Boeing syv eksemplarer om måneden. I dag er det seks om året.

Det skal dog ikke forhindre os i at sende et højt og rungende ”til lykke med de 50” til Luftens Dronning….