Tyske Lufthansa forvandler sig nu til et teleselskab, der tilbyder sine kunder billig mobiltelefoni i 150 lande verden over.
Det sker via et virtuelt eSIM kort, som Lufthansas passagerer kan downloade på deres smartphone eller tablet.
Priserne ser ud til at ligge på niveau med andre internationale teleselskabers, men ideen kan sagtens vise sig at blive et hit for Lufthansa.
Mange af flyselskabets kunder rejser til adskillige lande, og de vil sikkert synes, at det er smart at købe sin mobiltelefoni samme sted som deres flybilletter.
Fra begyndelsen har Lufthansa to tilbud på sit nye ”eSIM Pass”. Flere vil komme til i løbet af de kommende måneder og år:
Den ene pakke gælder udelukkende data. For 25 euro får man tre gigabyte, der skal brændes af inden for 30 dage fra købsdatoen.
Betaler man 10 euro mere, får man 30 minutters taletid og 30 sms med i pakken. Der er tale om abonnementer, som forlænges automatisk, hvis man ikke opsiger dem med en måneds frist….
(Indledningsfoto til artiklen: Lina Kivaka / Pexels)
Skriv et svar